22/08/2026
Her mødes livslang kærlighed til opera med nye publikummer, der netop er ved at opdage den særlige fascination. Fra de store klassikere til værker skabt til netop denne tid. Vigtige stemmer i nye rammer. Dagens program viser bredden, udviklingen og nysgerrigheden, der er drivkraften bag festivalen. Her mødes musik, drama og historiefortælling på den mest livgivende måde.
Kl. 11 og 13 · Ringen - for hele familien
Prisvindende opera i børnehøjde om magt og venskab, båret af musik, der stadig fortryller generation efter generation. Vi spiller til 13. september, og der er kun meget få ledige billetter. Dagens forestillinger er udsolgt.
Kl. 13 · Showbåden 🦢 For fuld svanehals
Simon Duus har iscenesat denne operaoplevelse, hvor vi kan nyde København og opera fra vandsiden. Årets tema er svanen, et symbol på både skønhed og forvandling. Elegant, temperamentsfuld og ofte misforstået har svanen gennem århundreder sat sine spor i opera, ballet, eventyr og nationalromantik. Dagens tur er fuldt booket.
Kl. 17 · Vocal Masterclass - Koncert
Hvert år skaber vi plads til nye stemmer og kunstnerisk udvikling gennem koncerter, masterclasses og nye projekter. Mange sangere og komponister har taget vigtige skridt i deres karriere her på festivalen. I eftermiddag kan I komme helt tæt på seks sangere, der de seneste dage har arbejdet intensivt med mezzosopran Allison Cook. Sammen med pianist Steven Moore åbner vi døren til noget af det arbejde med stemme, fortolkning og musik, som normalt foregår skjult for publikum. Der er stadig billetter til koncerten i Christians Kirke kl. 17. Se mere her: https://www.operafestival.dk/vocal-masterclass/
Sangere: Mia Bergström, Daniel Tobijanski, Helena Bjarkadottir, Ian Marcus Bjørsvik, Karin Torbjörnsdóttir og Julie Husballe Hansen.
Kl. 18.30 · The Ring - Forever Hot
Vi giver publikum en større andel i historien, end kun ét perspektiv, når AFUK på Vesterbro igen omdannes til Valhalla og Nibelheim. Det er fantastisk at opleve, hvordan I nysgerrigt og åbent udforsker universerne med nordisk mytologi, højromantisk fantasy og legendarisk musik. I aften spiller vi sidste forestilling. Der er udsolgt, men ventelisten er åben.
Kl. 19 og 21.15 · Marcela Lucatelli: The Inhuman Human Voice
Vi træder ned i Cisternerne på Frederiksberg, hvor den kølige luft, fugtige atmosfære og lange efterklang skaber en akustik milevidt fra den klassiske koncertsal. Her bevæger stemmen sig gennem rummet som en fysisk kraft og spejler sig i vandet og de rå betonflader. Som publikum omsluttes vi af lyd, rum og Marcela Lucatellis kompromisløse lyst til at udforske stemmens muligheder. Begge forestillinger er udsolgt, men det er muligt at komme på venteliste.
Kl. 19.30 · Andreas Scholl (AFLYST)
Aftenens koncert med Andreas Scholl i Glassalen er desværre aflyst på grund af sygdom. Alle billetkøbere vil blive kontaktet direkte af Tivoli.
Hjertelig velkommen til festivalens finaleweekend. Her kan vi sammen opdage nye sider af både byen og operaen 💛