30/10/2026
Vidste du, at verdens fødevareforsyning er ved at blive truet pga af, at ukrudtsarter har skabt resistens, mod de mange sprøjtemidler som vi har bekæmpet ukrudt med de sidste 50 år.
I det økologiske landbrug hvor vi hele tiden skifter mellem forskellige afgrøder (sædskifte), ikke har så meget vintersæd, ofte mange græsmarker, mange efterafgrøder og mekanisk ukrutsbekæmpelse er det slet ikke et problem.
Økologisk drift giver på kort sigt lidt lavere udbytter, men på den lange bane er jeg ikke i tvivl om, at vi med økologisk drift bedre kan sikre tilstrækkeligt med sunde fødevarer til vores børn, børnebørn og oldebørn.
Og det synes vi her på Gram Slot er meget vigtigt.
God weekend
Hilsen Svend
Gram Slot
På billederne ser du kamille, fuglegræs og agerrævehale som er 3 af de 276 ukrudtsarter der allerede nu har udviklet resistens.
Læs mere om resistent ukrudt her:
Resistente ukrudtsarter udgør en af de mest kritiske og hurtigst voksende trusler mod den globale fødevareforsyning og det konventionelle landbrug. Der er nu på globalt plan registreret over 550 unikke tilfælde af herbicidresistens fordelt på 276 forskellige ukrudtsarter i 76 lande.
Når ukrudt bliver modstandsdygtigt over for sprøjtemidler som f.eks. glyphosat (Roundup), fører det til markante udbyttetab i essentielle afgrøder som hvede, majs, ris og soja. Det presser fødevareproduktionen, hæver råvarepriserne og gør det sværere at mætte en voksende global befolkning.
Hvorfor truer det fødevareforsyningen?
• Massive udbyttetab: Konkurrencen fra ukrudt om lys, vand og næringsstoffer kan reducere høstudbyttet dramatisk. I visse regioner i f.eks. Afrika og USA fører aggressive, resistente arter til udbyttetab på op mod 90%.
• Mangel på nye kemiske løsninger: Industrien har ikke introduceret kemiske ukrudtsmidler med helt nye virkemåder i over 30 år. Landmændene er ved at løbe tør for effektive kemiske værktøjer.
• Øgede produktionsomkostninger: Når standardmidlerne svigter, tvinges landmænd til at bruge dyrere specialmidler, øge dosis eller udføre arbejdskrævende mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Dette gør fødevareproduktionen dyrere.
• Trussel mod klimavenlig dyrkning: Resistens truer udbredelsen af pløjefri dyrkning (conservation agriculture). Pløjefri dyrkning binder CO₂ i jorden og mindsker erosion, men systemet er i høj grad afhængigt af glyphosat til at kontrollere ukrudt inden såning.
Centrale problemarter globalt og i Danmark
Ukrudtsarter opdeles primært i resistente græsser og bredbladet ukrudt:
Ukrudtsart Primære geografiske problemområder Konsekvens for fødevareforsyningen
Agerrævehale & Italiensk rajgræs Danmark, Nordeuropa (UK, Frankrig) Udvikler hurtigt resistens over for vitale midler (ALS- og ACCase-hæmmere). Kvæler korn- og hvedeproduktionen.
Palmer-Amarant (Amaranthus palmeri) USA, Sydamerika Ekstremt aggressiv plante, der kan vokse flere centimeter om dagen. Udvikler resistens over for flere forskellige midler samtidigt (multiresistens) og kan totalt ødelægge sojabønne- og majsmarker.
Fuglegræs Danmark, Europa Den mest udbredte resistente bredbladede art i Danmark. Selvom den er mindre aggressiv end græsser, reducerer tætte bestande udbyttet i kornmarker betydeligt.
Enårig rapgræs Globalt, stigende problem i Danmark Spirer konstant i hele vækstsæsonen. Resistensen breder sig på tværs af danske landbrugsarealer og er svær at kontrollere.
Løsningen: Integreret Ukrudtsbekæmpelse (IWM)
For at sikre den fremtidige fødevareforsyning må landbruget bevæge sig væk fra ensidigt kemisk forbrug og implementere Integrated W**d Management (IWM):
1. Varieret sædskifte (afgrøderotation): Ved at skifte mellem forskellige afgrøder (f.eks. vintersæd, vårsæd og bælgsæd) brydes ukrudtets livscyklus naturligt, fordi der sprøjtes på forskellige tidspunkter.
2. Efterafgrøder: Dækafgrøder sås mellem hovedafgrøderne for fysisk at udkonkurrere og skygge ukrudtsplanter væk.
3. Mekanisk bekæmpelse: Genintroduktion af radrensning, strigling og målrettet jordbearbejdning for at luge ukrudt uden kemi.