15/04/2026
⚠️ TJEK VENLIGST JERES TILMELDING ⚠️
Vi er blevet opmærksomme på, at der er et mobilpay nummer, der starter med de samme cifre som vores mobilepay nummer i Arnum Forsamlingshus, hvilket jo er ganske normalt.
Men når man taster de første 4 cifre, kommer bla. "Arnum Forsamlingshus" frem og lige neden under kommer "Fællesspisning - Skolerne i Oure" frem på listen.
Da vores arrangement jo ér fællesspisning, har det givet grund til forvirring, og nogen har overført til det forkerte nummer.
Vi har opdaget to tilfælde, fordi de pågældende har skrevet på vores opslag på facebook, at de havde tilmeldt sig. Vi kunne derefter bekræfte, at vi ikke havde modtaget tilmeldingen og i begge tilfælde var der blevet overført til det forkerte nummer med navnet "Fællesspisning - Skolerne i Oure"
Vi har selvfølgelig en lang liste med alle der har tilmeldt sig via vores mobilepay nummer. Men måske der sidder andre, der har benyttet det forkerte nummer og derfor ikke er blevet registreret til vores arrangement i morgen.
Derfor håber vi, at alle jer der har tilmeldt via mobilepay, vil gå ind i appen og tjekke om i har overført til det rigtige nummer.
Har man overført til det rigtige nummer #81941, behøver man ikke foretage sig yderligere, end at fremvise sin overførsel ved indgangen i morgen 😁
Opdager man derimod, at man har overført til det forkerte nummer, så kontakt Nadia Gammelgaard via sms/opkald på 61 27 20 20 så i forhåbentlig kan nå at blive tilmeldt VORES fællesspisning 🙏
Lige pt. er der 86 personer tilmeldt.
På forhånd tak 😊