06/10/2026
Lørdag den 7. november kl 14.00 til 17.00 lægger Nøset igen i år gård til Den Store Vinsmagning – en del af Ebeltoft Vinfestival. Og vi glæder os helt vildt! For vi elsker, når gæsterne indtager den gule strandgård. Når der bliver liv i de gamle længer. Når man slentrer rundt med et glas i hånden, smager sig gennem den ene skønne vin efter den anden og pludselig står og snakker med nogen, man ikke har set siden sidst. Og i år kan vinen kan kombineres med mad fra Den Stolte Slagter.
Tænk lige: Et godt glas vin i hånden og så en tallerken med braiserede svinekæber. Eller måske en lækker ostetallerken.
Det er sådan en dag man går på opdagelse i de gamle længer, smager, snakker, griner, finde en ny favoritvin, og måske lige smage på den én gang til for at være helt sikker.
Og bare rolig… Bus nr. 123 kører frem og tilbage både mod Aarhus, Rønde og Ebeltoft. Så bilen kan blive hjemme, og der er ingen grund til at spytte ud. Man kan simpelthen rigtig smage på varerne.
Vi glæder os til at åbne dørene til Nøset og byde jer indenfor til en dag fyldt med vin, mad, mennesker og den helt særlige Nøset-stemning. Billetterne købes hos Go Syddjurs og koster 350,-
Vi ses på Nøset – til Den Store Vinsmagning.