30/09/2026
❤️ BAG FOR EN SAG HOS GASTRO CATERING 🍰
Næste fredag den 9. oktober fylder vi vores deli ved Gastro Catering på Lundborgvej med kager. Rigtig mange kager.
Fra kl. 13.00 til 16.00 bager vi for BørneTelefonen, som hver dag giver børn og unge mulighed for at række ud til en voksen, der lytter, når livet er svært. Det kan være ensomhed, mobning, problemer derhjemme, vold eller andre situationer, som ingen børn skal stå alene med. ❤️
Alle kager koster 20 kr., og hele omsætningen går direkte til Børns Vilkår og BørneTelefonens arbejde. Hos Gastro Catering Viborg og Gastro Kantiner fordobler vi samtidig beløbet, så en kage til 20 kr. bliver til 40 kr. til BørneTelefonen.
Og vi gør os selvfølgelig umage med kagerne. Vi fylder disken med hindbærsnitter, brownies med Friis Holm chokolade, cookies, chokoladeovertrukne romkugler, kæmpe Gastronauter, barnligt pyntede cupcakes og makronkager med lokale æbler 🍎🍫🧁
Friis Holm sponsorerer den mørke chokolade. De producerer selv deres chokolade fra kakaobønne til færdig chokolade i Danmark og arbejder tæt og direkte med kakaodyrkerne om kvalitet og ordentlige vilkår. Naturmælk bakker også op med økologisk smør. To producenter, der deler vores kærlighed til gode råvarer og godt håndværk, og som er med til at gøre det muligt at sende endnu mere videre til den gode sag. ❤️
📍 Gastro Catering, Lundborgvej 16, Viborg
📅 Fredag den 9. oktober
⏰ Kl. 13.00 til 16.00
🍰 Alle kager 20 kr.
Psst... Vi sælger også vores brunchkasser på dagen, så I kan både få kage med til eftermiddagskaffen og sørge for lidt ekstra hygge til weekenden og den kommende efterårsferie 🥐☕️
Kom forbi, køb kage og hjælp os med at sende så meget som muligt videre til BørneTelefonen. ❤️
Friis Holm Chokolade Det Økologiske Mejeri, Naturmælk