24/09/2026
I Fontænehuset ved vi, at følelsen af at høre til har stor betydning. Men med fællesskabet følger også et ansvar. For når vi selv oplever at være en del af et ”vi”, bliver spørgsmålet også, om der er nogen, vi endnu ikke har fået øje på.
I takt med at fællesskabsfølelsen vokser, og ensomheden mindskes, opstår en stærkere følelse af at høre til og være en del af noget større. Med denne følelse følger også et ansvar: Ansvaret for at kigge rundt og lægge mærke til hvem der står udenfor fællesskabet. Ansvaret for selv at bidrage og være en aktiv del af fællesskabet.
Hvem er ”vi” og hvordan udvider vi vores vi så det skaber rum til at bære den næste ud af ensomheden?
Vi har alle et fælles og et individuelt ansvar for at lægge mærke til dem som står udenfor. Et ansvar for at åbne og invitere ind i fællesskabet.
Et stærkt fællesskab kræver at dem som står på indersiden, åbner døren, mens dem på ydersiden banker på.
Gennem livet ændrer vi løbende på vores tilgang og kapacitet til fællesskabet, men behovet for tilhørsforhold og fællesskab forsvinder hverken med alderen, diagnoser eller andre livsvilkår.
