01/08/2026
🎷 Tak for en helt forrygende Frokostjazz på toppen af Mulbjergene! ☀️
Hvilken fantastisk dag, I var med til at skabe!
Blå himmel, en fyldt plads med godt 250 jazzglade mennesker og en stemning, man kun kan blive i godt humør af.
I år valgte vi at bevæge os en lille smule uden for vores vante rammer. Mange af jer ved, at vores hjerter banker stærkt for den gedigne, traditionelle New Orleans Jazz, men i år havde vi muligheden for noget helt særligt. Vi fik nemlig fornøjelsen af hele Danmarks Daimi sammen med Louisiana Jazzband – og sikke en folkefest, de leverede!
Daimi tog os alle med storm med sin charme, fantastiske livshistorier og skønne musik. Vi er utroligt taknemmelige for, at netop de lagde vejen forbi Dokkedal i år. Det var måske lidt anderledes end det, vi plejer, men hvor var det bare en helt igennem forrygende oplevelse!
🔮 Næste år vender vi tilbage til rødderne...
Til dem af jer, der savnede den helt klassiske New Orleans Jazz:
Bare rolig! Næste år har vi et band på plakaten, som serverer den der gode, traditionelle New Orleans Jazz, ligesom vi elsker og plejer. I kender dem allerede ret godt... men vi venter lige lidt endnu med at løfte sløret for, hvem det er! 😉
❤️ En kæmpe tak skal lyde til:
Søren fra TV Fritid – Tak fordi du kom forbi og filmede hele arrangementet! Søren er i gang med at trylle en fantastisk video sammen fra koncerten og dagen, som vi selvfølgelig deler her på siden, så snart den er klar. Se en lille bid her: https://www.facebook.com/reel/1984208018896260
Madmor – Tak for endnu en gang at lave og levere den lækreste frokost til både publikum, musikere og frivillige. Tilbagemeldingerne har været 100% fantastiske fra alle!
Dokkedal Borgerforening – Tak for et altid fantastisk samarbejde med både stort og småt.
Aalborg Kommune – Tak for lån af batteripakken! Det var en skøn del af vores grønne omstilling af arrangementet.
🎈 Frokostjazz er for HELE familien
Frokostjazzen på Mulbjergene er et sted, hvor alle aldre mødes. Vores formand Heidi havde sine to børn med, og de hyggede sig i fulde drag sammen med Akuthjælpernes datter. Det var så skønt at se børnene lege og hygge sig på tværs – jazz på toppen er bestemt også for de mindste! 👶👇 (Se det søde billede i opslaget!) Børnene fandt deres helt eget VIP område, med picnictæppe, snacks og hygge.
🧹 Verdens bedste publikum & plads til ris og ros
En helt særlig tak til JER, vores fantastiske publikum. Tak for den altid høje stemning, og tak fordi I efterlader pladsen i så fin en stand hver eneste gang. Det er KUN fordi I passer så godt på stedet, at vi kan blive ved med at lave disse arrangementer år efter år.
Vi vil gerne fortsætte med at udvikle os. Vi har allerede modtaget en masse gode tilbagemeldinger, som vi tager til os. Har du ris eller ros, er du altid velkommen til at række ud – det er kun gennem jeres feedback, at vi kan gøre mere af det, der virker, og forbedre det, der kan gøres endnu bedre.
Tusind tak for i år – vi glæder os allerede til, vi ses igen på toppen! 🎺
Tilføjelse:
Vi glemte at takke Akuthjælperne, som igen i år, skabte tryghed, vi er glade for at I er med ❤️