Sorø Internationale Musikfestival

Ring Rutevejledning Website

Sorø Internationale Musikfestival En klassisk musikfestival der gennem en række koncerter forsøger at værne om den klassiske musik og dens kunstnere og formidle musikken til et bredt publikum.

Gennem ca. 15 koncerter om året, prøver vi at binde en bred buket af tilbud til alle aldre.

Se her - der er mulighed for opera i Victoria Teatret
16/09/2026

Se her - der er mulighed for opera i Victoria Teatret

Tak for en fantastisk flot og spændende finalekoncert! Tak til Chorus Soranus, deres festivalorkester, Øresundskvartette...
01/09/2026

Tak for en fantastisk flot og spændende finalekoncert! Tak til Chorus Soranus, deres festivalorkester, Øresundskvartetten og dirigent Kristine Vad.
Herunder bringes en beretning fra koncerten
Brydende musik i brydende tider
Af Bjørn Dahl Lumholt
Sorø Internationale Musikfestival ser sæsonen til ende med en finalekoncert, der som altid
bryder onsdagsrytmen med en søndag. Det var så ikke det eneste der blev brudt, fordi
programlayoutet var ikke som det plejer denne gang. Og lige såvel med et programindhold med
musik i ”brydningstid”.
Sorø Klosterkirke er fyldt med mennesker, og luften dirrer forventning. Det er fra første impuls
fra dirigenten Kristine Vad, at der klinger en fredsbøn af Felix Mendelssohn Bartholdy.
Mendelsohns næsten bachianske kompositionsteknikker med kontinuerlige strygerklange, der
starter i det dybe med celli og den enkelte kontrabas, hvorudfra de mest velintonerede
herrestemmer udspirer. Senere sniger violinerne sig ind på dig, og de vækker en impuls til de
lysere stemmer, hvor det hele gror ind i et himmelsk sammenspil mellem kor og strygerorkester.
Det er Chorus Soranus med festivalensemble og Øresundskvartetten under ledelse af Kristine
Vad, som til daglig dirigerer koret. Programmet koncentrerer sig nu om koret, der skal synge
Benjamin Brittens ”Advance Democracy” fra 1938. Politisk kampmusik på tærsklen til anden
verdenskrig og fascisme, der insisterer på demokratiets idealer, netop som de trues. Værket,
ved jeg, tager ofte 3 minutter og 22 sekunder. Men Kristine Vads hastige fortolkning hev det
drastisk ned næsten 30 sekunder, som tilførte en intensitet, der nær brød igennem
kirkevæggene med kampgejst. For ikke at nævne den lille koreografiske detalje undervejs
dramaturgisk, at de yderste sangere vendte sig 45 grader ud mod hver side. Det er de små ting,
der gør livet sødere
En strygekvartet bryder ind i midten af kirkegulvet. Det er Shostakovisch’ famøse strygekvartet
nr. 8 fra 1960, der med sine kaldende rytmer og pseufzer i begyndelsen bliver til en
selvbiografisk tornado gennem 2. satsen. Undervejs vil der opstå pludseligt rystende udbrud,
der rejser spørgsmålet: Finder værket ro? Finder komponisten nogensinde ro? Shostakovich’
eget liv får pludselig en rolle det store eftertænksomme kirkerum. Værket er tilegnet ofrene for
fascismen, det sovjetiske regime og krigen, og han benytter sine initialer D, S, C og H som toner
i værket.
Ud af dette mørke får vi en fredsbøn igen. Teksten er ikke Luthers oversættelse som
Mendelsohn indledte programmet med, men det er originalversionen på latinsk ”Da pacem,
Domine”. Arvo Pärt opnår et uendeligt og meditativt udtryk ved ganske få toner og variationer.
Endeligt munder koncerten ud i en hyldest til musikken, der trækker i korets fulde register, og
holder 1. violinisten helt ude på kanten af stolen: Serenade To Music fra 1938 af Ralph Vaughan
Williams. ”Rolf” har lagt grobunden for flotte serenaderende strygerorkesterklange i selskab
med kirkens flygel. En masse seje ledetoner og smukke mediantforbindelser giver farve og en
gyngende affinitet i musikken.
Det var en både bragende og brydende festival i år! Der ikke mere at sige end, at vi glæder os til
næste år.

Tusind tak for en flot koncert i går med Blæsterkvintetten Vindtro!! Herunder en herlig beretning:Blæs mig bare et stykk...
27/08/2026

Tusind tak for en flot koncert i går med Blæsterkvintetten Vindtro!! Herunder en herlig beretning:

Blæs mig bare et stykke

Af Henrik Egede
Lad mig fremhæve f***tten. Nej, lad mig fremhæve klarinetten. Oboen. Hornet. Fløjten.
Nej, lad mig fremhæve det allervigtigste: Samspillet. Spilleglæden.
I aftes var blæsernes aften i Sorø Internationale Musikfestival. Blæserkvintetten Vindtro, unge musikere med udgangspunkt i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, gav koncert og vandt på deres sympatisk-ukunstlede måde alles hjerter. Danmark har, blev det sagt, en solid tradition for blæser-ensembler. Vindtro viderefører traditionen stolt.
Fascinerende, når strygerne for en aften er lukket uden for døren. De små temaer, der springer fra instrument til instrument, gentages og dukker op i nye mønstre er en vidunderlig leg. Måtte den aldrig ende, tænker man.
Vi fik danske Rued Langgaard (1893-1952), hans lyse minder fra sommerferierne i Blekinge. Det var nok de af aftenens musikstykker, der betog denne anmelder mest. Dans, kobjælder, søndag på kirkebakken. Man kunne se det for sig. Rued Langgaard formåede via blæserne at få lydbillederne til at virke sommerligt svenske.
Franske Jacques Ibert (1892-1962) var koncertens indledning. Med en livlig allegro, der fremkaldte bifald på stedet, selv om det vist var meningen, vi først skulle klappe lidt senere.
Vi hørte færøske Kári Bæk (f. 1950). Stemningsfulde satser fra en af Nordatlantens få komponister. ”En stor mand deroppe”, lød det fra kvintetten. I øvrigt sympatisk, at alle fem musikere var involveret i at præsentere musikken for publikum. God stil. Også det gjorde de godt.
Endelig Carl Nielsen (1865-1931). Rygtet i min familie vil vide, at min morfar var ”venner med Carl Nielsen” og det skulle være ganske vist. Carl Nielsen er ”den store mand” hos os danske. Og det er han, fordi han har komponeret mange, alsidige og ofte temmelig fremragende stykker. Men han blev folkekær via sine sange. Vi fik smukke versioner af ”Sænk kun dit hoved, du blomst”, ”Solen er så rød, mor” og, som ekstranummer, ”Den danske sang er en ung blond, pige”.
Musikerne denne aften var Kristin Yr Jónsdottir (fløjte), Kamilla Bentzen (klarinet), Peder Ravn Jensen (f***t), Julie Norén Solevad (horn) og Christian Andreas Skovlund (obo).
At ”blæse noget et stykke” er negativt i det danske sprog. Det betyder at ignorere, se bort fra, være ligeglad. Med Vindtro siger jeg det modsatte: Blæs mig venligst et stykke en anden gang!
Sommeren er ved at være forbi. Finalekoncert i Sorø Internationale Musikfestival på søndag den 30. august kl. 16. Chorus Soranus. 200 kr. Dørene åbner 15.30. Kom frisk!

Tak til Copenhagen Contemporary String Quartet for en fantastisk spændende og flot aften i går.Henrik Egede var på plett...
20/08/2026

Tak til Copenhagen Contemporary String Quartet for en fantastisk spændende og flot aften i går.

Henrik Egede var på pletten og skriver følgende beretning:

Til instrumenternes yderste grænser

Af Henrik Egede
Hold da op! Man skal høre meget, før ørerne falder af …
Det var tæt på i aftes. På besøg i Sorø Klosterkirke, til den 8. koncert i Sorø Internationale Musikfestival, var nemlig Copenhagen Contemporary String Quartet. En strygekvartet, som har et år på bagen. Og som – hvad navnet antyder – kun spiller musik af nutidige, nulevende komponister.
Vi fik høre andre lyde end de sædvanlige, sat op i et intimt matiné-format med publikum på alle sider af de fire unge musikere. DR var til stede. Hvad mikrofonerne opfangede, udsendes på DR P2 næste onsdag.
2020’ernes musik, altså. Hvis nogen syntes, det lød ens, var der alligevel klare forskelle.
Baskisk/spanske Mikel Urquiza (f. 1988) leverede fire satser, alle variationer over strygekvartettens grundelementer. Her blev citeret fra Haydn og Beethoven, i en munter, parodisk, men altid melodisk form.
Urquiza er inspireret af den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, der flyttede om på kendte elementer for at skabe nye. ”Hvis man blander gode gamle lyde, vil de blomstre”, skal Urquiza have sagt. Særligt den 2. sats, der undersøger ti forskellige former for lyde, regnvejr kan lave, var populær hos publikum.
I den fjerde sats muntrede Qrquiza sig med det forhold, at Beethoven havde svært ved at afslutte sine værker. På en eller anden måde blev Beethoven nu spillet baglæns. Begavet, morsomt og musikalsk.
Indrammet af den baskiske komponist hørte vi nye værker af danske eller herboende, unge komponister. Her var tilgangen en anden, med betydelig inspiration fra elektronisk musik og computerstyret komposition. Vel var der to violiner, en bratsch og en cello i rummet. Men de lød som noget andet.
Adrianna Kubica-Cypek (f. 1996) leverede ”Full Moon”, et stemningsbillede af den intensitet, vore følelser får ved fuldmåne. Det var filmmusik uden film. Stemningsfuldt og drømmende.
Mads Emil Dreyer (f. 1986) kommer fra den elektroniske musik. Dreyer vil ”til bunds i, hvad de klassiske instrumenter kan frembringe af lyd”. Det kom han i sin stille, nærmest hviskende ”Doldrums, inertia”, der her blev uropført. Svensk-græske, dansk bosatte Athanasia Kotronia (f. 2000) havde skrevet en hyldest til Afrodite – elskovens gudinde. I stil med Dreyers: stilfærdig, søgende og stemningsskabende.
Krævende? Ja, det må man sige. Men også legende på en barnlig, undersøgende måde: ”Det her instrument? Hvad kan det sige?”. Sindet skal åbne sig. Ellers går det ikke.
De tre danske komponister var til stede i kirken. Vi kommer at høre mere til dem. Og de kommer med garanti til at komponere noget, forhåbentlig lidt kortere, lidt mere folkeligt, vi skal høre fremover.
En enkelt publikummer gik sin vej. De fleste fik en anderledes oplevelse. Absalon og Ludvig Holberg, der ligger begravet omme bag ved, har vel med tiden lært at vippe med fødderne til Bach og Buxtehude. De siger, de lige skal vænne sig til det nye tonesprog, men det kommer nok.
Næste koncert er 9. og næstsidste i sommerens soranske festival. Onsdag den 26. august kl. 19. Her skiftes fra strygere til blæsere, når kvintetten Vindtro kommer på besøg. Repertoiret er mere sædvanligt, bl. a. Carl Nielsen.

Spændende ny musik kræver også spændende nye opstillinger. I dag onsdag 19. August kl. 19.00 i Sorø Klosterkirke. “Hvis ...
19/08/2026

Spændende ny musik kræver også spændende nye opstillinger. I dag onsdag 19. August kl. 19.00 i Sorø Klosterkirke.
“Hvis man boede i et glashus”

Stor tak til Martijn Pranger for en flot koncert på orglet i går. Herunder en lille stemningsberetning: Orgler skal bru...
13/08/2026

Stor tak til Martijn Pranger for en flot koncert på orglet i går. Herunder en lille stemningsberetning:

Orgler skal bruse, skal de

Af Henrik Egede
Lad os tale om orglet. Opfundet i det 3 århundrede før Kristus. De første orgler var vandorgler, hvor vandets tryk regulerede luftens tryk til piberne. I antikken brugt ved væddeløb, teater og fester. I den tidligere middelalder vandt orglet indpas i kirkerne. Der har det stået lige siden.
Også i Sorø, hvor Klosterkirkens hovedorgel – et Marcussen & Søn fra 1942 – i aftes var centrum for endnu en fantasifuld koncert, der viste det meterhøje instruments vilde potentiale. Unge, hollandske Martijn Pranger (f. 2003) trakterede orglet. Med elegance, temperament, med moden forståelse for det stille, det melankolske, det melodiske og det voldsomt brusende. Orgler skal bruse, skal de. ”Yeah”, råbte vores unge organist fra pulpituret, da det brusede allerbedst.
Johan Sebastian Bachs (1685-1750) barokke orgelværker er altid et besøg værd. Pranger gav os et par stykker, altid rytmiske, skiftevis fjerlette og tunge. De holder.
Indtryk gjorde også svenske Oskar Lindbergs (1877-1955) ”fæbodssalme fra Dalarna”. En fæbod er en sæterhytte, hvor kvæget går om sommeren. Man kunne næsten fornemme støvet på gulvet og høre den trækharmonika, der har spillet melodien, før Lindberg omsatte den til orglet. Sejt.
Vi fik Carl Nielsen (1865-1931), et par uddrag fra Aladdin-suiten. Den drømmende part stod stærkt og i flot kontrast til de mystisk ”dansende tåger”.
De franske stykker i koncerten stod, for mig, mere utydeligt. Frankrig har en stærk moderne orgelkultur, fra 1900-tallet. Jean Langlais (1907-1991), Maurice Duruflé (1902-1986) og danske, katolsk inspirerede Leif Kayser (1919-2001) var svære at komme ind på livet af, et mere avanceret tonesprog med inspiration fra bl. a. gregoriansk korsang og katolsk liturgi.
Martijn Prangers helt unikke styrke var dog improvisationerne. Hold da op, hvor han rev os med, først i to improvisationer over danske salmer og til sidst i ekstranummeret, en improvisation over H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født …”. Her demonstrerede Pranger rækkevidden, både af sit talent og af hvad orglet kunne. Bravo. Stående bifald.
”Jeg forstår egentlig ikke, at I ikke har valgt den som nationalsang. Den er fantastisk”, kommenterede han. En så ung og talentfuld organist som Martijn Pranger må have en lysende fremtid. Sympatisk – og dansk-talende tilmed.
Der er orgelvenner – og der er folk, der har orgel-fobi. Mere end et halvt hundrede orgelvenner var i Klosterkirken i aftes. Jeg er orgelven, sådan må det være, når man er vokset op med et hvidt stueorgel fra N. Chr. Christensen i Snedsted. Klar næste gang, glad for, at Sorø Internationale Musikfestival sommer efter sommer giver os smagsprøver på, hvad dette fascinerende instrument kan.
”Instrumenternes dronning”, sagde Mozart om orglet. Jo, det forstår vi da …

Tak til Axel Flierl for at spille en flot og festlig orgelkoncert i går aftes.Hermed bringes en lille koncertberetning:A...
06/08/2026

Tak til Axel Flierl for at spille en flot og festlig orgelkoncert i går aftes.
Hermed bringes en lille koncertberetning:

Aftensol bag orgelklang

Når solen går ned, passer det præcis med at den skinner ind ad de store vinduer bag orglet i Sorø Klosterkirke og således badet i aftensolen spillede tyske Axel Flierl en smuk og virtuos orgelkoncert ved den 6. koncert i Sorø Internationale Musikfestivals koncertrække denne sommer.
Programmet spændte over mere end 200 års musik og bød først på wienerklassik af Meyerbeer, der med sin storladne og majestætiske kroningsmarch indledte koncerten på en yderst festlig måde. Herefter spillede Axel Flierl et yderst velvalgt barokprogram med musik af både Bach, Händel og Couperin. Musik, der klangligt passer utrolig godt til Sorø Klosterkirkes skønne Marcussen-orgel, men som Axel Flierl forstod at registrere – klangsætte – på en meget afvekslende og delikat måde, så hele orglet blev brugt. Man kunne klart fornemme et godt venskab med orglet fra første færd. Det er første gang, at Axel Flierl besøger Sorø og det skinnede klart igennem, at orglet og kirkens akustik passede ham godt.
Musikken svingede i både de dansende satser fra Händels stykker for det musikalske ur og var til tider et helt festfyrværkeri i de virtuose afsnit hos Bach.
Orglets klang ændrede helt karakter ved koncertens sidste programpunkt – nemlig Liszts 2 værker: Ave Maria d’arcadelt og Indledning og Fuga over Bachs kantate 21 og det klædte Liszt musik, der med fugaen endte i den helt store og fyldige orgelklang.
Bifaldet fra publikummet udløste et smukt lille ekstranummer af svensk oprindelse og af lidt nyere dato.
Tak til Axel Flierl for en skøn koncert.

Merethe Lammert Køhl Hansen

Adresse

Egevangs Allé 8
Sorø
4180

Telefon

+4551361322

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Sorø Internationale Musikfestival offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori