10/03/2026
I søndags var jeg til gymnastikopvisning med min datter.
Fanerne blev båret ind. Og børn og unge viste det de havde øvet på hele vinteren, de var glade og koncentrerede ,og stolte og de gjorde sig umage imens et væld af trænere løb rundt på sidelinjen.
Og midt i det hele blev jeg simpelthen så rørt og glad.
Ikke fordi den slags løber i mit blod eller noget...jeg har aldrig selv været medlem af en sportsforening eller klub. Jeg har interesseret mig for andre ting.
Men jeg blev virkelig ramt af hvad det her kunne.
Foreningslivet. Frivilligheden. Fællesskabet. Voksne der bruger tid på at træne børn og unge. Børn der lærer at være en del af noget sammen med andre.
Det slog mig,lige pludselig hvor meget det betyder.
Når man ser på verden omkring os – krige ,statsledere der opfører sig som tyranner, demokrati og menneskerettigheder der bliver sat til side,.
Så føltes det næsten som et lille glimt af noget, der stadig er i orden. Noget dejligt almindeligt. Et sted hvor verden ikke føles helt af lave.
Og en påmindelse om, at der findes værdier, der er værd at passe på.
Fællesskab. Tillid. Frivillighed. Helt almindelige mennesker, der gør noget sammen.
