Blue Monday Blues Jam afholdes den anden mandag i hver måned. Her mødes musikere og publikum med forkærlighed for blues musik og spiller og hygger sammen i de blå toners tegn. Aftenen styres uhøjtideligt af en veloplagt jamvært, der vil skabe de bedste rammer for musikere og publikum, så det bliver en god oplevelse for alle. Hus-orkestret står til rådighed på trommer, bas, guitar og tangenter, men
afløses hellere end gerne af jamgæsterne. Blue Monday inviterer hver måned en gæstesolist, så hver jam bliver en helt unik oplevelse. Af tidligere gæster kan nævnes Esben Just, Aske Jacoby, Perry Stenbäck, Palle Hjorth, Uffe Steen, Kenn Lending, Ole Frimer, Per Christian Frost, Poul Halberg, Alan Haynes, Mike Andersen. Mika Vandborg, der har lagt vejen forbi jammen. Kig forbi med dit instrument eller kom blot og nyd musikken. Dørene åbnes kl. 19:30, og der er happy hour i baren frem til kl. 20:30, hvor musikken starter. Der er altid fri entré til Blue Monday - så kan alle være med ;-)