02/09/2025
🚲 Kunst, kærlighed og kollektivt bedrag – en cyklists bekendelser fra Lolland
Der var engang en bus. Den kom ikke altid til tiden, men den kom. Nu er den rationeret bort, som om nogen har sagt: "Mobilitet? Nej tak, vi har malerpensler!" Og således står de gamle busskure tilbage – som monumenter over en tid, hvor man troede på offentlig transport og varme sæder.
Men frygt ej, for på Lolland har man fundet løsningen: Kunst! 🎨
Kunstnere har forvandlet de forladte skure til små gallerier midt i landskabet. Et med kinesiske skrifttegn og oversættelse – som om Confucius selv har været forbi og sagt: "Den der venter på bussen, venter forgæves, men ser mere." Et andet med sommerfugle, der flakser hen over væggene som visuelle placebo-piller mod kollektivt svigt.
Og her kommer jeg – på min 3-girs cykel fra 1980, med rust i stellet og måske lidt poesi i pedalerne. 🚴♂️
🧠 Forskning viser, at kunst i det offentlige rum kan fremme mental sundhed. Men det siger jo sig selv: Når bussen ikke længere går, må sjælen jo transporteres på anden vis. Og hvad er vel bedre end en cykeltur i roligt tempo, hvor hvert busskur er en lille eksistentiel pause?
💡 Måske er det hele en genial plan: Fjern bussen, mal skuret, og håb på at folk cykler sig glade. Det er bæredygtigt, det er smukt, og det er billigere end diesel.
Så lad os tage os tid. Tid til at cykle. Tid til at se. Tid til at grine lidt over, at vi nu har kunst i stedet for køreplaner.
For på Lolland er det ikke destinationen, men dekorationen, der tæller.
- Torbjørn
