Vildskovens væsner

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Vildskovens væsner Vildskovens Væsner er et rollespil for børn og unge i alderen mellem 12 og 18 år.

Det er et rollespil med fokus på teamwork, god stemning, spændende kampe med simple regler.

Vildskovens Væsner går i vinterhi.Kære alle deltagere. Der er ikke flere spilgange for i år. Vi frivillige, som har plan...
31/10/2026

Vildskovens Væsner går i vinterhi.

Kære alle deltagere. Der er ikke flere spilgange for i år.

Vi frivillige, som har planlagt, bygget til, og afholdt spilgange i år er først klar igen til foråret 7. marts.

Vi håber at kunne give jer mindst 6 spilgange næste år. De ligger umiddelbart alle den første søndag hver måned. Det bliver i de tre forårsmåneder og de tre efterårsmåneder.

Vi havde overvejet starten af februar, men vil ikke komme i karambolage med fastelavn og vinterferien.

Vi kan virkelig godt bruge flere hjælpende hænder, og må derfor overveje at danne en forening og evt. skifte sted, for at kunne være det nødvendige antal der behøves til at drive rollespillet.

Hvis man er interesseret i at være medlem, hjælpende hånd eller har andre spørgsmål så skriv til os. Helst som sms til 22532657, eller på messenger.

Væsentligte hilsner fra os 🐦‍⬛

I AFTEN er sidste frist for køb af billetter, med mad.Kom frisk på søndag og find kuren mod den mørke forbandelse, eller...
16/10/2026

I AFTEN er sidste frist for køb af billetter, med mad.

Kom frisk på søndag og find kuren mod den mørke forbandelse, eller løs mordmysteriet.

Der er nemlig fundet spor af en død eventyrer, og han kan bare genoplives. Hvem har myrdet ham?
Har det været nogen fra Fort Romkugle, som ikke ville have deres hemmeligheder afsløret, fx baronen eller præsten?

Kan det være skovfolket som fandt et let offer og nu gør alvor af deres trusler?

Er det nogle af Vildskovens Væsner som har været sultne eller forsvaret sig?

Eller er det et offer for noget nyt og ukendt?

Ved siden af sine hellige og helbredende pligter har Kanto G. Uldskæg arbejdet troligt med at få lidt forsvarsværk op at...
13/10/2026

Ved siden af sine hellige og helbredende pligter har Kanto G. Uldskæg arbejdet troligt med at få lidt forsvarsværk op at stå ved Fort Romkugle.

Ene dværg har han fældet et halvt hundrede unge træer i Vildskoven og raftet dem til et lille hegn. Det bør forstærkes med sten og mere træ, men giver nu et indtryk af et voksende værn mod Vildskovens Væsner.

På Den Leende Drages kro får i på søndag serveret wraps med hjemmelavet kebab og tzatziki.🐲Har man allergi eller andet e...
12/10/2026

På Den Leende Drages kro får i på søndag serveret wraps med hjemmelavet kebab og tzatziki.
🐲
Har man allergi eller andet er der mulighed for at få lavet sin wrap med andet fyld, hvis man skriver til Vildskovens Væsner inden lørdag morgen.🐉

Dryaden Rosea havde længe holdt øje med de fremmede fra det skjulte. Først var det af nysgerrighed, men nu var det med g...
08/10/2026

Dryaden Rosea havde længe holdt øje med de fremmede fra det skjulte. Først var det af nysgerrighed, men nu var det med gru, at hun så på hvordan de fældede de største træer og plukkede de smukkeste blomster. Hun kunne ikke holde det ud meget længere. Rosea var ikke en kriger af nogen art, men var i stedet en dygtig troldkvinde. Dette ville dog ikke være nok i sig selv, og Rosea havde brug for en plan.

Efter nogle dage havde Rosea fået overtalt nogle af de lokale vildsvin til at hjælpe hende, da de også var trætte af menneskene. Som solen stod op, ankom den samme gruppe af mennesker, som nu i ugevis havde fældet træer i denne del af skoven. Men netop som de begyndte at sætte deres økser i træernes stammer, blev skoven fyldt af højlydte og hidsige grynt. Forskrækket samlede skovhuggerne sig, med våben klar til kamp.

Bag sig hørte de en stemme: “I har gjort mine venner fortræd og besudlet mit hjem. Forlad skoven og vend aldrig tilbage, eller sig farvel til jeres hjem for evigt”. Bag sig så de Roseas skikkelse. De blev meget overraskede over, hvordan hun var sneget sig bag dem. En af skovhuggerne tog sin bue frem og skød en pil lige imellem hendes øjne. Et pletskud, hvis det ikke var fordi at pilen fløj lige igennem hende og hendes form blev til pollenstøv, der opløstes i vinden. En illusion.

En kort forvirring greb skovhuggerne, som ikke lagde mærke til magien, der kom flyvende bagfra. Da en af skovhuggerne blev ramt, mærkede han en træthed komme over sig, men ikke mere end det. Det var først da et vildsvin løb ind i ham, at han øjeblikkelig faldt i en dyb søvn. Resten af han frænder var nu i blodig kamp imod skovens hidsige grise, og blev frustrerede ved at se en af deres egne sove i kampens hede. “Vågn op”, skreg de, imens de ruskede i ham. Så frustrerede blev nogle af skovhuggerne, at de begyndte at slå og sparke til deres ven, til ingen nytte. Magiske trylleremser og energikugler fløj gennem luften og ramte flere af skovhuggerne, der faldt i søvn, i takt med de blev skadede af vildsvinene.

Kun tilbage stod en hårdt såret bueskytte, som sigtede sin sidste pil imod Rosea. Men før han gav slip på sin buestreng, var Rosea klar med sin næste formular. Spidsen for enden af bueskyttens pil blev tung som en granitblok og endte nede i jorden foran ham. Kort efter blev bueskytten også ramt af en søvnformular, som øjeblikkeligt fik ham til at sove grundet hans sårede tilstand.

Til deres egen overraskelse vågnede skovhuggerne op igen, med deres sår tilset. De var blevet slæbt ud til skovens kant, dog uden deres udstyr. Som de forvirrede mænd forsøgte at snakke til hinanden, var de kun i stand til at sige tre ord. “Vi skal væk”. Dette mantra spredte sig som en skovbrand iblandt skovhuggerne, der hurtigt forstod budskabet og flygtede. Rosea håbede, at dette var sidste gang, at hun så dem.

Aramil Gyldenløv og hans rejsefæller var kommet tæt på et af de mange forts som menneskene og dværgene for nyligt havde ...
05/10/2026

Aramil Gyldenløv og hans rejsefæller var kommet tæt på et af de mange forts som menneskene og dværgene for nyligt havde bygget, med det formål at stoppe de mange monsterangreb som fortfolket var skyld i. Hvordan de skulle lykkedes med dette var der stor uenighed omkring i gruppen. Faunen Mirrin ønskede at skræmme fortfolket fra vid og sans, med hjælp af illusioner og timelang fløjtemusik om natten. Dette skulle nok skræmme dem væk fra vildskoven. Orken Lok'El troede dog på en mere diplomatisk tilgang. Ligesom fortfolket, havde hans stamme engang også været fremmede i Vildskoven, men gennem stor besvær havde de lært at tilpasse sig til skoven og respektere den. Han var sikker på, at det samme kunne gøres med fortfolket. Her var den bedste måde at starte den diplomatiske forståelse selvfølgelig gennem en ærefuld tvekamp.

Aramil var dog ikke enig med nogen af disse planer. Fortfolket havde indtil ikke vist nogen tegn på at standse deres indtrængen i Vildskoven, uanset hvor mange af dem der blev spist af manticore. Der var noget der drev dem, som var de besat, ude af stand til at se fornuft. Den eneste måde at overtale fortfolket til at forlade Vildskoven, ville være at overbevise dem om at deres nuværende adfærd vil føre til deres undergang. Aramil kunne kun komme i tanke om en måde dette kunne gøres.

Efter en længere diskussion blev det besluttet at lægge et bagholdsangreb på den næste patrulje fra fortfolket. Aramil havde nok krigere til at han var sikker på at kunne besejre enhver patrulje som fortfolket sendte, eller i hvert fald til at kunne gøre stor skade. Der gik mange timer, men omsider hørte man de pansrede fodtrin.

Aramil og hans skovelvere affyrede den første salve af magiske pile, som flænsede igennem de tunge rustinger. En stor panik spredte sig i fortfolkets rækker, men blev hurtigt standset af en langskægget dværg uden rustning klædt i rune-mønstret dragt, som fik samlet en skjoldmur imod Aramils bueskytter. Men dette var til ingen nytte. Den anden salve af magiske pile borede gennem både skjold og rustning, hvor de fandt vej til blødt kød. Kun våbnet i hånden på den langskæggede dværg formod at blokere de magiske pile, meget til Aramils overraskelse og irritation. Ligeledes modstod den gamle dværg alle de magiske formularer som Mirrin kastede på ham. Kun med livet som indsats var Lok’El i stand til at besejre dværgen i nærkamp. Som kampen kom til ende, lod Aramil et enkelt menneske flygte tilbage til sit fort, med et klart budskab. “Vildskoven tilhører ikke jer”.

Prolog Vildskovens Væsner - 3. spilgang den 18. oktober Billetlink - https://www.yourticket.dk/?ytroute=%2Farrangementer...
01/10/2026

Prolog Vildskovens Væsner - 3. spilgang den 18. oktober
Billetlink - https://www.yourticket.dk/?ytroute=%2Farrangementer%2F61730%2Fvildskovens-vaesner-oktober-2026%2F
Regler - https://docs.google.com/document/d/1tOQW5140QSycQWq4k7jk5uQ8ZZmmfZWKMjsSsxZQgCc/edit?usp=sharing

Forbandelser og genfærd har i de seneste måneder hærget gennem Vildskoven. Med deres plyndring af metaller fra den gamle mine, har nybyggerne fra Mirandia påkaldt gamle ånders vrede ned over sig. Dette har ført til at nybyggerne, som er forskanset ved Fort Romkugle, kun holder forbandelsen fulde styrke tilbage takket være præsten Kanto G. Uldskæg. Han har utrætteligt måtte kaste dispel, samtidig med han, ene dværg, har opført hegnet ved fortet.

Det kommet til lyset, at selve det kobber, som fortets tag er bygget af, er kilden til forbandelsen. Det der indtil videre har beskyttet Mirandias folk imod uvejr og angreb, men er nu også det der kan true med deres undergang.

Noget skal gøres, for de hvileløse ånders angreb bliver værre for hver dag, og snart vil selv ikke den mest fromme præst kunne holde dem væk. Med vinteren på vej, vil det ikke være muligt at skifte taget ud, uden at lide under vejret. Tilflytterne er derfor desperat begyndt at lede efter en løsning på problemet. Det bedste der er fundet indtil videre er nogle nyopdagede hvide roser, som de har valgt at kalde for Spøgelsesroser. Disse roser besidder en ukendt magisk kraft, som modvirker mørk trolddom og forbandelser når de ofres til en guddom under et særlig ritual. Desværre vil det kræve en større mængde af dem, for at stå en chance for at løfte forbandelsen over alle fra Fort Romkugle.

Det er ikke kun Mirandias folk som lider under genfærd og forbandelser. Resten af Vildskoven er ligeledes plaget af hvileløse ånder som har ændret landskabet. Større dele af skoven er blevet evakueret og høvding Ask’gorgath har erklæret at ingen må befinde sig derinde af hensyn til deres sikkerhed. Heldigvis er ånders vrede rettet hovedsageligt mod Fort Romkugles folk, og med deres shamaners forstand på det spirituelle, så har Skovfolket kunne bevæge sig mere frit i terrænet, uden at blive angrebet uprovokeret.

Men stemningen hos Skovfolket er dog stadig anspændt, da skylden for den nuværende tilstand lægges entydigt over på byens folk. Ikke nok med at de har påkaldt en forbandelse over skoven, så er de nu også begyndt målrettet at besudle områder hvor de hellige måne-roser vokser. Denne handling kan ikke gå ustraffet hen og det er nu ikke længere et spørgsmål om hvorvidt en åben krig vil ske, men blot hvornår.

😁😁😁
01/10/2026

😁😁😁

Print venlig flyer 😁 🎃 DEL DEL DEL 👏👏👏👏

14/09/2026

Nordsjællands sjoveste, flotteste og mest skræmmende Horrerwalk 😁🎃

Adresse

Jagtvej 31
Hillerød
3400

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Vildskovens væsner offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Vildskovens væsner:

Genveje

Del

Arrangement/planlægningtjenester i nærheden


Andre Sted til optrædener og begivenheder i Hillerød

Vis Alle