01/06/2026
🎉TAK FOR STARUP FESTDAGE 2026🎉
Så er Starup Festdage 2026 vel overstået – og sikke nogle fantastiske dage det har været!
Fra Ungeaften onsdag til den store Voksenfest lørdag aften har vi i selskab med jer, skabt fire dage fyldt med fællesskab, oplevelser, grin og gode minder. Der har været aktiviteter for både børn, unge, voksne og seniorer, og med det flotte fremmøde vi har oplevet, ser det ud til, at ambitionen om at skabe noget for alle lykkedes.
Vi er både stolte og taknemmelige over den store opbakning fra jer. Det gav os dog nogle udfordringer med at få dækket alle frivilligvagter, men det er et luksusproblem, som vi tager med i evalueringen, når vi i juni ser tilbage på festdagene og begynder planlægningen af 2027.
Ingen festdage uden frivillige, sponsorer, foreninger, samarbejdspartnere og alle jer gæster, der møder op år efter år og gør Starup Festdage til noget helt særligt.
Så fra hele festdagsudvalget:
❤️ TAK – bare tak.
Vi glæder os allerede til næste år, hvor Starup Festdage afholdes:
📅 19. – 22. maj 2027
Vi ses i Starup!