16/07/2026
Daglig leder søges til Kruset Musikbodega
Vil du være med til at skabe Djurslands hyggeligste samlingspunkt?
Kruset Musikbodega er meget mere end en bodega. Vi har ambitioner om at skabe et sted, hvor mennesker mødes, hygger sig, oplever livemusik og får gode oplevelser sammen. Samtidig ønsker vi at udvikle Kruset som et naturligt samlingssted, hvor firmaevents, fødselsdage, jubilæer og andre familiære mærkedage afvikles i hyggelige rammer.
Derfor søger vi en daglig leder, som brænder for mennesker, værtskab og udvikling – og som har lyst til at sætte sit eget præg på Krusets fremtid.
Vi søger dig, der:
- Er en stærk holdspiller, som kan inspirere og motivere dit team – og som ikke er bange for selv at gå forrest.
- Har overblik og kan bevare strukturen i en travl og hektisk hverdag.
- Trives med skiftende arbejdstider og en hverdag, hvor to dage
sjældent er ens.
- Er idérig og har evnen til at føre gode idéer hele vejen fra tanke til handling.
- Er social, imødekommende og dygtig til at skabe stærke relationer.
- Har – eller har lyst til at opbygge – et stort netværk på Djursland.
Hos os får du:
- Muligheden for at være med til at udvikle og præge en spændende virksomhed med store ambitioner.
- Et stærkt team med forskellige kompetencer, hvor vi løfter i flok.
- Stor medindflydelse på dine arbejdsopgaver og planlægning af din arbejdstid.
- Fast løn på 28.000 kr. pr. måned samt mulighed for en attraktiv bonusaftale uden loft for den rette kandidat.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til [email protected].
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ønsket opstart er 1. september eller hurtigst muligt derefter.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som den nye daglige leder på Kruset Musikbodega.
Ved spørgsmål kontakt Marco Refskou på 4063 2882, Henrik Elkjær på 4242 4423 eller Peter Schumacher på 2494 2426