11/10/2024
💚 Tak for jer 🩷
And that’s a wrap…! 🎬
Vi er så småt begyndt at komme på benene igen efter en hård, men utroligt fantastisk weekend 🌟 Vi er overvældet over den enorme støtte og positive respons, vi har fået efter connen 💚
Wabi Sabi Con er noget, vi fire arrangører har arbejdet på rigtig længe, og det meste af tiden for os selv. Alle begyndelser er hårde, og Wabi var ikke en undtagelse. Det hele skulle bygges op fra bunden, og vi valgte en vej, der er lidt mere utraditionel og anderledes, end de fleste gør. Dette gjorde vi, da vi fra starten af har haft nogle værdier og en vision for, hvordan Wabi skal være, som vi gerne ville opnå.
Der har været meget, vi skulle lære på den hårde måde, da ingen af os har været arrangører eller lign. før. Vi vidste selvfølgelig, vi ikke kunne gøre alting perfekt med vores allerførste con, og meget kunne vi kun lære ved bare at give tingene et skud og satse. Vi var dog så heldige undervejs, at vores nærmeste og andre erfarne folk fra con-miljøet stod klar til at guide og hjælpe os videre.
Vi er også heldige at blive taget så godt imod af jer con-goers. Det kan være svært at give noget nyt og ukendt en chance, især når det er helt nye ansigter i con-miljøet, der står bag - men så mange af jer gav os alligevel muligheden for at vise, hvad Wabi har at byde på. Vi er glade for, at andre også kan se det, som vi ser i Wabi. Selvom der var mange bumps på vejen, kom vi heldigvis på den anden side, og blev endda mødt med meget mere støtte, end vi havde forestillet os 🩷
Vores første con har været en succes og en sand fornøjelse, bl.a. takket være vores:
🌸 Frivillige, der fik hele weekenden til at køre rundt og hænge sammen - det var en fornøjelse at arbejde sammen med jer.
🌸 Artists, der fyldte Artist Alley op med deres vidunderlige kunst.
🌸 Dealers, der gav vores gæster mulighed for at shoppe spænende nye ting.
🌸 Mad boder, der gav gæsterne spænende smagsoplevelser.
🌸 Event team, der fik folk rystet sammen gennem sjove aktiviteter og oplevelser.
🌸 Content Creators, der kom og streamede og spredte god energi under connen.
🌸 Community Corner, der kom og fortalte om deres egne flotte initiativer i miljøet.
🌸 Sponsorater, der gav vores gæster præmier, de kunne vinde til events og konkurrencer.
🌸 Fellow conventions, der har stået til rådighed, når vi manglede noget.
🌸 Grenaa Idrætscenter og svømmehal, der lagde hus til hele arrangementet.
🌸 Deltagere, der kom for at nyde og støtte op om Wabi Sabi Con.
… Og et ekstra specielt tak til DokoCon - der gang på gang har hjulpet os ubeskriveligt meget! 🦈 Og KōyōCon - der har lånt os mange af deres ting og vist deres støtte! 🦉
Vi har lært enormt meget, og fået en masse konstruktivt feedback, som vi med garanti vil tage med os, når vi laver denne form for arrangement igen 🙏 Der er også nogle spørgeskemaer på vej, hvor du kan fortælle os mere om din oplevelse af Wabi Sabi Con 2024. Vi håber, I kom godt hjem med nye og positive oplevelser - om det var et event, lækkert mad eller nye bekendtskaber… ✨
Nu vil Wabi gå lidt i dvale, men vi giver lyd fra os, når han vågner igen. Dette er jo kun begyndelsen, og tak fordi du vil være med på denne rejse! 🐲
Wabi-teamet - Aida, Celina, Adisa og Mathilde 🐉