Maria Projektet

15/08/2025

HVEM KUNNE FINDE PÅ AT HANDLE PÅ ROMAERNES VEGNE?

Hvem vil tage pladserne på stolene for at gøre en forskel for et folk, der i århundreder er blevet diskrimineret, og senest i 2017 blev ramt af en spekulativ lovgivning (Tiggerloven + Lejrloven – også blot "Roma-loven"), der gjorde denne gruppe endnu mere udsat og kriminaliseret i det danske samfund?

I efteråret 2023 stillede kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August med projektet UNDER PRESSURE det samme spørgsmål, da de som en del af Maria Projektet ville udvikle mulighederne for fællesskab mellem borgere på og omkring Maria Kirkeplads. De indså, at ingen ville tale de hjemløse, rumænske romaers sag. Tværtimod. De skulle allerhelst blot forsvinde, sendes hjem til trods for deres europæiske rettigheder. Med denne form for modvind forsøgte kunstnerne at mægle med et næstekærligt bud om forsoning. En på mange måder umulig målsætning i et samfund, der ynder at udvise, sende hjem og stigmatisere. Kunstnernes arbejde, som bl.a. også inkluderede samarbejder med jurister, endte i et opråb, en aktion, der skulle få kirke, naboer, presse, offentlighed og politikere op af stolene for at engagere sig. Møde op til en række forsoningsmøder, der om ikke andet fik åbnet for låget og bragt konflikterne ud på bordet, hvor vi kan se og tale om dem.

Den proces dokumenterede Jella Bethmann med dokumentarserien Kampen om pladsen, der blev sendt på TV 2 i bedste sendetid i maj 2025 og førte bl.a. til en hel del fornyet debat, politisk fokus og Kaare Dybdvad (vores social-demokratiske integrationsminister), der meldte hus forbi for åben skærm og mente at fattigdomsmigranter ikke skal lokkes til landet, men snarere kriminaliseres. Fuldstændig i tråd med den tigger- og lejrlov, der siden 2017 har gjort livet ektremt utrygt og svært for både gadesovende og politiet, der grundet lovens vage formuleringer ender i vilkårlige straffe og situationer, som i sidste ende ødelægger retssamfundet, samtidig med at menneskerettighederne understreger at vi som samfund skal udvise omsorg proportionelt med graden af udsathed. Danmark har gjort og gør til stadighed det modsatte. Udsætter og krminaliserer den mest udsatte gruppe i vores samfund yderligere.

Men hvad er værdigheden i det? Hvilket samfund er vi egentlig, når vi handler på den måde? Og ja, vi er tilbage ved det indledende spørgsmål...

UNDER PRESSURE og den efterfølgende dokumentar har ledt til en del forandringer, fordi der faktisk er kræfter, der vil noget andet, skabe værdighed for nogle af samfundets mest udsatte, og som nu har fundet sammen. Det sociale tilbud i kirken, Mariatjenesten og kirkens sociale indsats generelt har kastet sig mere helhjertet ind i arbejdet med og inkluderingen af de rumænske romaer i og omkring kirken samt dialogmøder med naboerne, der har savnet ansvar kirkeligt og politisk. I direkte forlængelse af dokumentaren tog kirken initiativ til – lig kunstnernes oprindelige intentioner – en kommission, der vil skabe værdige forhold og løsninger for de rumænske romaer. Og nu er Roma-Kommissionen mildt sagt en realitet. Vi er kommet godt i gang, og vi er faktisk mange, der vil gøre noget for at skabe værdighed og gøre det, som vi egentlig burde. På stolene sidder bl.a. repræsentanter fra Mariakirken, Naboerne til kirken, Natherberget i Mariakirken, Mariatjenesten, hjemløse rumænske romaer, Københavns Politi, Institut for Menneskerettigheder, Socialudvalg (Københavns Kommune + Folketinget), Mændenes Hjem / BISKO, Samarbejdsforum for H17 og den åbne stofscene på Indre Vesterbro, kunstnerne og Maria Projektet.

I vores og især kunstnernes univers er der en lige linje mellem værket og virkeligheden, der udspiller sig her 2 år senere. Men jeg tror flere af os tog hjem fra det seneste møde med en følelse af, at det var uvirkeligt, hvad vi lige havde været en del af med godkendt budgetforslag til de kommende forhandlinger i Københavns Kommune og vigtige rapporter på trapperne, der understreger behovet for handling for netop denne gruppe af udsatte i det danske samfund. Og måske netop af den grund giver det mening at dele denne post og sige til omverdenen:

Kunsten og den konflikt, som den nogle gange forårsager, rummer også potentialer til nye og mere omsorgsfulde og bæredygtige samtaler, perspektiver og praksisser; og bedre ting kan virkelig ske, hvis man lytter til hinanden og søger sammen for at løse problemerne!

I 2002 indrettede Kenneth Balfelt et fikserum på Halmtorvet i en bunker. I 2016 var Stofindtagelsesrummet H17 en realitet. Den rolle håber vi kunsten kan få igen, forhåbentlig med en endnu hurtigere realisering. Det tegner det i hvert fald til.

13/05/2025

Se med i aften 18.25, når Kenneth Balfelt og Johan August er i Go' aften Live (TV 2) for at fortælle om deres projekt UNDER PRESSURE og forklare, hvorfor det gav mening for dem som kunstnere at involvere sig i en lokal konflikt mellem rumænske flaskesamlere, Københavns Kommune, naboer, politiet og Mariakirken.

OG, så er det jo i aften, kl. 20.50 på TV 2, at man kan se 2. episode af dokumentarserien 'Kampen om pladsen', hvor handlingen tager et godt nøk opad!!!

09/05/2025

Kenneth Balfelt og Johan August har været i studiet hos Radio NOVA og fortælle om baggrunden og erfaringerne fra deres projekt, Under Pressure (sep.- dec. 2023)

På Vesterbro i København lever hjemløse romaer midlertidigt på gaden – til stor frustration for mange naboer. Utryghed, rydninger og politisk stilstand præger billedet. I denne episode taler vi med kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August, som står bag et opsigtsvækkende forsoningsprojekt...

06/05/2025

TAK TIL ALLE JER DER KOM og gjorde premieren på Kampen om pladsen til noget helt særligt ❤️

06/05/2025

https://socialmonitor.dk/nyheder/debat/article18152791.ece

Kan vi hjælpe nogen, vi ikke forstår - for eksempel pantsamlende romaer på Maria Kirkeplads, spørger kunstnerduoen Kenneth Balfelt // Johan August.

“I TV 2-serien ’Kampen om pladsen’ tilbydes vi et kig ind i kunstprojektet og romaernes liv. Vi møder menneskerne, dem som vi er meget tilbøjelige til ikke at ville hjælpe. »De er nok en del af en mafia, snyder, bedrager og stjæler. De må klare sig selv,« tænker man måske.

Dermed kommer dobbeltsvigtet: Vi svigter både de mennesker, som måske er allernederst på den sociale rangstige, og vi svigter alle de mennesker, som lider under omstændighederne ved disse menneskers ophold.”

Mariakirken Vesterbro
HUSK DER ER PREMIERE I AFTEN❣️

Kan vi hjælpe nogen, vi ikke forstår - for eksempel pantsamlende romaer på Maria Kirkeplads, spørger kunstnerduoen Kenneth Balfelt // Johan August.

30/04/2025

PREMIERE PÅ DOKUMENTAREN 'KAMPEN OM PLADSEN'
TV 2 og Mariakirken Vesterbro (mad, introduktion og visning af de første to episoder), 6. maj kl 18.30.

Den 22. september 2023 er vi ved at åbne udstillingen UNDER PRESSURE af Kenneth A. Balfelt og Johan August, der over et par måneder vil undersøge, hvordan man kan involvere borgere, brugere, kirke og kommune i en fælles proces omkring Maria Kirkeplads. Det viser sig dog, at der ligger dybe konflikter og knap så meget rummelighed i relationerne mellem parterne, og kunstnerne sætter sig for at indlede en forsoningsproces.

En lokal dokumentarist og filmskaber, Jella Bethmann, dukker roligt smilende op på pladsen i timerne inden åbningen med sit kamera, og efter korte indledende samtaler med kunstnerne og brugerne, er hun allerede i gang og ender med at følge hele projektet og særligt de rumænske brugere og fattigdomsmigranter på pladsen virkelig tæt, hvilket på ingen måde går stille af, for at sige det mildt. Det bliver et projekt, der får sind i kog; der tester menneskelige behov for tryghed; der stiller markante spørgmålstegn ved vore grundlæggende hierarkier, værdier og vores evne til at sætte os i en andens sted; der undersøger kunsten som et sted for forsoning og empati; der pointerer politikernes dobbeltmoral og udfordrer kirkens og ikke mindst samfundets evne til at favne dem, der søger et bedre liv i vores rige samfund, imens de kriminaliseres, diskrimineres og umenneskeliggøres.

Johan August og Kenneth Balfelt ender som en form for omsorgs-pirater, der i civil ulydig konfrontation med det omkringliggende samfund vælger at vise omsorg for en gruppe mennesker (og EU-medborgere), som bevæger sig allernederst i samfundets hierarkier, og som Københavns Kommune, trods deres underskrevne Rettighedserklæring for personer i hjemløshed (underskrevet primo oktober 2023 – to uger inde i UNDER PRESSURE), stadig ikke har fundet løsninger til.

Den 6. maj kan I se med, enten fra sofaen eller i Mariakirken Vesterbro, når serien 'Kampen om pladsen' vises på TV2 – i tre episoder 6., 13. og 20. maj

Vi har haft visninger i den sidste tid for brugerne og deltagerne i filmen, og det har været en stærk oplevelse at vende tilbage til de intense måneder, der afrundede projektet i 2023. Tag godt i mod den, og tusind tak Jella Bethmann og sonntag pictures. Nu er tiden inde til en reel politisk løsning, og vi håber dokumentarserien kan skubbe den proces i gang!!!📢

15/03/2024

I dag har vi udgivet en digital publikation, der samler op og reflekterer over hele Maria Projektet.

Maria Projektet er et helt unikt kunstprojekt i en helt unik setting – et integreret, to-årigt program med samtidskunst i Mariakirken på Vesterbro, der undersøger socialetiske spørgsmål og dagsordener. Ikke ved blot at skildre forhold og tilstande i vores samfund og verden, men ved at udvikle og præsentere metoder til at ændre forholdene, skubbe til ulighederne, søge en mere retfærdig tilgang – en ny socialetisk metode, der kan være relevant i både kirken og kunsten, men også i vores offentlige debat, samvær og samfund.

Initiativet kom fra Lise Christina Rasmussen, præst siden 2019 i Mariakirken, der ønskede at sætte nye, mere reflekterede, socialetiske dagsordener i og omkring Mariakirken Vesterbro, der i et halvt århundrede har været tilflugtssted og tryg base for mange mennesker udstødt fra eller på kanten af samfundet. Den uafhængige kurator Matthias Borello, der løbende har arbejdet med sociale dagsordener og engagement i samtidskunsten, blev inviteret ind omkring bordet, og de to udviklede og realiserede Maria Projektet i perioden fra november 2021 til december 2023.

Denne publikation er et forsøg på at give et repræsentativt billede af projektet, dets bagtanker og intentioner, kontekst og udfordringer, kunstnernes værker og processer, kritiske overvejelser, reaktionerne, refleksionerne, eftertanker og perspektiver. Og så er dette også et forsøg på at aktivere en hel del materiale (også via publikationens links til især film), som bør deles med omverden, fordi vi synes det er vigtigt.

Både i en kirkelig og kunstnerisk kontekst, er dette projekt interessant og uden for normen. Vi har gjort noget, som meget få har gjort udover os. Samtidig er det en del af en nyere dagsorden om at sætte kunsten i anvendelse i samfundsmæssige forandrings- og læringsprocesser. Derfor føles det også som en form for forpligtelse at forklare os, lægge tingene på bordet, dele projektet så vidt og bredt som muligt og få andre fagfolk til at reflektere over det sammen med os. Derfor er vi også utrolig taknemmelige for de udefrakommende bidrag og perspektiver til denne publikation fra teolog Peter Lodberg og Cecilie Ullerup Schmidt & Frederik Tygstrup fra Ny Carlsbergfondets forskningscenter Kunsten som Forum, Københavns Universitet.

Disse bidrag afrunder publikationen som i vores øjne eksemplariske forsøg på at perspektivere og indskrive Maria Projektet i henholdsvis en offentlighedsteologi og en tværdisciplinær læring via kunsten.

Der skal lyde en helt særlig tak til de kunstnere, der takkede ja til at træde ind i dette projekt, og som har leveret nogle virkelig ambitiøse og inspirerende værker. Vi håber, at vi kan vise vores taknemmelighed og give blot en smule af vores begejstring og inspiration videre i denne form. Samtidig vil vi også gerne bruge anledningen til at sige tak til alle dem, der har været en del af projektet, værkerne, samarbejderne og samtalerne. Uden jer, ingenting.

Maria Projektet er generøst støttet af bl.a. Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Augustinus Fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Københavns Stift (v. Social Etisk Udvalg), Den Innovative Diakonale Fond, Københavns Kommune og Vesterbro Lokaludvalg. De deltagende kunstnere er (kronologisk): J&K, Stine Marie Jacobsen, Khaled Barakeh, Hanne Lise Thomsen, Santiago Mostyn og Kenneth Balfelt Team// Johan August.

https://www.folkekirken-vesterbro.dk/wp-content/uploads/2024/08/Maria-Projektet_publikation_2024-komprimeret.pdf

01/12/2023

https://www.altinget.dk/hovedstaden/artikel/koebenhavnsk-flertal-sparer-paa-kommunalt-ansatte-for-at-redde-udsatte-projekter?fbclid=IwAR28WEU7ajUw6zohmrehtjkbkQDNVVjAAt5hY6p07tV9pCSHaPZtbZKKawg

Samtlige partier i socialudvalget er blevet enige om at spare på administration og andre kommunalt ansatte for at forhindre nedskæringer på tilbud til socialt udsatte.

24/11/2023

Åbent brev til politikerne fra præst i Mariakirken Lise Christina Rasmussen (i dagens Politiken):
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Jeg skriver, for at I skal se en gruppe mennesker, som kun få ønsker at se. En gruppe, der reelt er uden stemme og rettigheder i samfundet, som er så langt nede i bunden af hierarkiet, at deres tilstedeværelse skræmmer os, og hvis de alligevel gør sig synlige og kommer tæt på vores hverdag, får vi lyst til at fjerne dem. Også selvom det slet ikke er sådan, vi ønsker at være. Jeg vil, at I skal se og forholde jer til de liv, der leves på Maria Kirkeplads.

Maria Kirkeplads - der er delvist ejet af Københavns Kommune - er et åbent sår, der råber efter behandling. Pladsen er et tilflugtssted for særligt udenlandske hjemløse, som er her på lovlig vis. Rundt om den ligger ejendomme til alle sider, hvor almindelige danskere har deres hjem.

Igennem årene har Maria Kirkeplads været et opholdssted for ensomme, psykisk syge, alkoholikere, stofbrugere, hjemløse og de seneste 10 år især lovligt arbejdssøgende EU-borgere, der sover på gaden. EU-fattigdoms-immigranter. Det er en gruppe, som bærer præg af ekstrem fattigdom, ubehandlede sygdomme, manglende tandpleje, ofte kun 5. klasses skolegang, ingen sprogkundskaber og voldsom kulturel stigmatisering. Lignende forhold gør sig ofte gældende for deres børn, og de er i Danmark primært for at arbejde og sende penge hjem til deres familier. I Rumænien og Bulgarien må mange leve på eller under mindstelønnen, som svarer til omkring 3.500 kr. om måneden.

De bruger pladsen, fordi der i Mariakirken drives værestedet Mariatjenesten i samarbejde med Kirkens Korshær, som tager sig af mennesker i udsathed. Her forsøger man at lindre noget af smerten ved et liv i ekstrem fattigdom, og som offentlig plads er Maria Kirkeplads blevet et kærkomment opholdssted, alle døgnets timer på alle årets dage, for mange trængte skæbner - også udenfor kirkens og Mariatjenestens åbningstider.

Københavns Kommune har i oktober tilsluttet sig Homeless Bill of Rights, der handler om hjemløses basale menneskerettigheder herunder retten til en bolig eller værdig nødovernatning, adgang til sanitære faciliteter, og retten til lovligt at gøre ting, som er nødvendige for at overleve. Københavns Kommune yder da også finansiel støtte til et Nødherberg i Mariakirken, så der kan holdes åbent i vintermånederne. Her går kirke og kommune hånd i hånd. Men resten af året må de hjemløse klare sig under åben himmel på Maria Kirkeplads. Som præst i Mariakirken føler jeg en medmenneskelig pligt overfor den enkelte, der lider nød lige udenfor den åbne kirkedør – det kan og skal ikke være anderledes – men jeg kan ikke sikre dem deres basale rettigheder. Det er en samfundsopgave, som kræver politisk stillingtagen og handling.

Manglende handling har længe lagt pres på kirkens naboer. Jeg fornemmer, at vi langt hen ad vejen har deres opbakning til at tilbyde de hjemløse hjælp, selvom det gør pladsen til opholdssted. Der er heldigvis på Vesterbro en stærk tradition for sammenhold og for at finde løsninger, så der er plads til os alle. Men det kan også blive for meget med støj, affald, afføring i cykelskurene og det daglige møde med menneskelig armod. Det forstår jeg godt. Det kræver en masse, når menneskelig nød udspiller sig lokalt og lige foran én. Vi i Mariakirken forstår faktisk godt baggrunden for, at der i sommer blev lavet en underskriftindsamling, hvor 200 naboer skrev under på et ønske om at indhegne Maria Kirkeplads, så den kun blev tilgængelig i kirkens åbningstid, og at kirken kunne drages til ansvar for hændelser og ophobning af effekter og affald. Vi mener ikke, at forslaget er nogen reel løsning, men det er heller ikke i orden at bede folk bare æde de vilkår, der følger med at bo ved Mariakirken, uanset om de for nylig har valgt at bosætte sig her, eller om de har boet her det meste af livet. Alle skal kunne sove om natten og føle sig trygge på vej ud og ind af deres hjem. Men de hjemløse er her også, og de forsvinder ikke, selvom politiet efter underskriftsindsamlingen valgte at rydde pladsen for overnattende. De forsvinder måske nok ud af vores synsfelt, men rykker videre rundt i andres baghave, nu blot endnu mere utrygge og endnu mere udsatte, for pladsen blev ryddet, uden at der blev tilbudt noget alternativt overnatningssted. Jeg hørte forleden fra en gruppe kvinder, der forsøgte at sove ved et hotel i nærheden af Vesterport St. I de tidlige morgentimer blev de overfaldet af personalet med en spand iskoldt vand og uden tørt skiftetøj, måtte de lade tøjet tørre på kroppen. Den tryghed de havde, da de sov sammen på kirkepladsen, og det “værn” de der havde imod overfald, brød sammen. De er dårligere stillet end danske hjemløses, for de har ikke adgang til de samme væresteder og natherberg. De ligger allernederst i et hierarki, hvor ingen rigtig kan finde en vindersag. Det er måske det største politiske problem. Men hvordan skal det omkringliggende nabolag af ressourcestærke beboere på Vesterbro få løst deres problem, hvis politikerne vælger at se væk?

Københavns Kommune er igennem en kæmpe spareøvelse og skal alene på socialområdet spare 85 millioner næste år. Det har katastrofale menneskelige konsekvenser for flere sociale tilbud på Vesterbro, der risikerer at lukke eller blive beskåret. Københavns Kommune holder forsat møder om problematikken på Maria Kirkeplads, men har ingen penge. Lige nu forsøger kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August som en del af kirkens social-etiske initiativ, Maria Projektet, at forsone forhold og positioner i konflikten, men hverken kirke eller kunst kan sikre disse mennesker deres basale rettigheder.

Kære Socialminister og kære socialordførere - hvor er I henne, I politikere på Christiansborg?

Jeg efterlyser jeres stillingtagen. Tag stilling til de sociale problemer, som vi som kirke og lokalsamfund ikke kan løse alene, og hvis Københavns Kommune heller ikke kan, hvem kan så?

Med venlig hilsen Lise Rasmussen

Sognepræst ved Mariakirken, Istedgade i København

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Vesterbro Lokaludvalg Folkekirken Vesterbro Københavns Kommune Rådet for Socialt Udsatte

Det er en samfundsopgave at sikre de hjemløse på Maria Kirkesplads basale rettigheder.

23/11/2023

Kenneth Balfelt Team // Johan August: UNDER PRESSURE – et forsoningsbaseret kunstprojekt på Maria Kirkeplads

[REFLEKSION af Matthias Hvass Borello, kurator bag Maria Projektet]

UNDER PRESSURE er et projekt om et sted, en plads i det offentlige rum, der er baggrund for nogle menneskelige forhold, der stiller vores medmenneskelighed på en prøve. De mennesker, der til dagligt søger tilflugt på Maria Kirkeplads har nemlig ikke andre steder at gå hen. De er – og har i snart 50 år været – nogle af samfundets mest udsatte grupper, socialt, økonomisk, kulturelt, ja selv politisk. Der er ingen, der tilsyneladende synes de har fortjent bedre eller ville kunne være en god politisk sag. Af netop den grund, er inddragelsen af denne gruppe vigtig i en kunstnerisk sammenhæng, fordi ingen andre lytter, eller vil give dem et råderum. Det gælder særligt den aktuelle gruppe af rumænere og romaer, der oplever massiv diskrimination, også blandt de udsatte grupper. I Maria Projektet har det været en gennemgående agenda: at repræsentere, lytte til og lade sig berøre i konkret forstand af de stemmer, der ikke er velrepræsenteret socialt, kulturelt og politisk.

Med UNDER PRESSURE er det stedet og ikke bare menneskene på Maria Kirkeplads, der er under pres. Alle der på sin vis er involveret i pladsen, fordi de kommer der, bor ved den, eller har deres daglige gang i kirken er deltagerne i projektet og udsat for et pres. Alle der har deltaget i de tre forsoningsmøder og indvilliget i at bidrage til projektets proces har et ejerskab, og det er kunstnernes ansvar at administrere og forvalte dette fordelte ejerskab, lade stemmerne komme til, blive hørt, forvalte inputs, udtænke modeller for ny praksis, en ny fælles virkelighed.

Deltagerbaserede kunstprojekter kræver særlige tilgange; kunstneriske arbejdsmetoder, hvor de deltagende får råderum til at forme projektet ud fra et levet liv og nogle indsigter, der er funderet i konteksten. Det er vigtigt at sådanne kunstprojekter forstår deres kontekst og har gjort deres arbejde i forhold til at indsamle konkret viden fra den virkelighed de indgår i som kunstnere.

Det er og har vi været fuldt bevidste om fra starten af Maria Projektet, hvor 7 kunstnere (og -grupper) blev inviteret til at undersøge social-etiske forhold i og omkring Mariakirken på Vesterbro over en to-årig periode. Kunstnerne er udvalgt, fordi de har en særlig social sensibilitet i deres måde at arbejde på, og de har alle været til workshops og utallige møder i og omkring kirken for at udvikle projekterne og komme tæt ind på livet af de sociale dagsordener, som præger ikke bare kirken og dens lokale eksistens, men også vores samfund, og de præmisser og principper det bygger på.

Lige nu er forholdene på Maria Kirkeplads et resultat af forsoningsmøderne og de inputs, som projektet har ført med sig: Brugere af pladsen, der atter har fundet tryghed på pladsen, men forholder sig meget konkret til lejrloven og dens begrænsninger; behov fra naboer, der er forsøgt udfoldet i et sæt offentligt tilgængelige ordensregler for ophold på pladsen; kunstnere og kirke, der forsøger at finde løsninger på de allermest basale behov, som det politiske system ikke tager ansvaret for.

Projektet har indtil videre ført til velbesøgte forsoningsmøder, aktion med overnattende brugere på pladsen, levende indigneret debat, omfattende pressedækning, tre borgmestermøder og senest et yderst konstruktivt møde med stadsarkitekten Camilla van Deurs. Det er netop her vi har et udvidet ansvar som kunstnere og projektledere – at gøre det kommunale og politiske system opmærksom på, hvor de svigter og hvor de ville kunne leve op til de principper, som vores samfund er funderet på, og det er her vi står: både med et kunstprojekt, der særligt er lykkedes med at få inddraget en gruppe, der aldrig bliver hørt og med et politisk system, som af samme grund nu begynder at lytte omhyggeligt efter.

22/11/2023

22/11/2023

Berlingskes Malthe Håkonssen har været på besøg på Maria Kirkeplads og snakket med både kunstnere, brugere og naboer. Det er der kommer to fine artikler ud, som fint illustrerer, hvor kompliceret situationen er, hvis man ønsker at lytte til flere gruppers behov i et udsat offentligt rum.

Læs mere her.