28/07/2026
Sommer hilsner fra Bogø Jazz Festival 2026 præsenteret af Storstrøm Forsikring
Fredag aften kl. 2000 skal vi efter en god omgang Gumbo fra det kreolske køkken i Louisiana nyde de jazzede fortolkninger af pophistoriens arvegods med kant, respekt og personlighed.
Klik ind på https://www.wpf.dk/bogoejazz og køb billetter.
Baun on Beatles er en jazztrio, der med nærvær og nysgerrighed fortolker Beatles' bagkatalog i nye dynamisk-jazzede versioner. Med pianist, sanger og arrangør Søren Baun i spidsen, præsenteres gamle klassikere og udvalgte B-sider i nye klæder, når trioen legende bevæger sig mellem jazz, latin, nordisk, bebop og funk.
Sørens barndom med Beatles plader på grammofonen, og en fælles passion for jazz, har været udspringet for
Baun on Beatles, som i dag er en tæt sammenspillet trio bestående af Søren Baun på klaver og sang, Andreas Møllerhøj på kontrabas og Ulrik Brohuus på trommer.
I 2019 udgav de albummet LIVE At The Village, som kan købes fysisk via hjemmeside eller høres på alle tjenester.
Oplev en trio der med musikalsk overskud og en uimponeret friskhed, går i mellemgulvet og fryder og provokerer. Med på rejsen får du nok en sjov anekdote og et historisk indspark, på skuldrene af et af historiens største popbands.
OMTALE
"En meget tilfredsstillende lytteoplevelse. Baun On Beatles holder BIG TIME og fortjener at nå ud til et stort publikum"
– Niels Christensen, All That Jazz
"Beatles-fortolkninger i topklasse!" – Per Wium (Beatlesekspert, foredragsholder)
”Den lille tætte trio fortolker Beatles bagkataloget som jazzstandards, swing, latin, bebop og funk, og de gør det med en uimponeret friskhed, der går i mellemgulvet og fryder og provokerer på nøjagtig samme måde som det virkede i somrene 64 og 65” – Carsten Legaard (journalist)
BIO
Søren Baun (klaver, sang) er som jazz- og soulkunstner en ener på en danske musikscene. Han udgav sit solo album ”Beginnings” i 2024, spillet på P5 og P8 og i femten andre lande og udkommet på cd i Japan. Kendt for sit arbejde som bandleder i Acoustic Lounge, hvor hans moderne jazzfortolkninger af Jobim, Sting, Cole Porter og Pharrell har fået
+3 mill. streams. Han har samarbejdet med bl.a. Mathias Heise, Kenneth Bager, Thomas Fonnesbæk, Jakob Dinesen
og med sin soulfulde stemme, stærke groove og sceniske nærvær begejstret publikum fra Manhattan til Madrid.
Andreas Møllerhøj (bas) er en efterspurgt bassist på den danske musikscene, kendt for sit melodiske og energiske spil. Siden sin afgang fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2008 har han spillet med bl.a. Medina, Christopher og Suspekt.
De sidste par år har han fokuseret på jazzen i samspil med Jesper Thilo, Jacob Fischer, Alice Carreri, Benjamin Koppel m.fl. Han er fast medlem af Mames Babegenush og har desuden spillet folkemusik med Middle East Peace Orchestra.
Ulrik Brohuus (trommer) er kendt for sin musikalske tilgang til trommerne med stor alsidighed og dynamisk variation. Siden sin afgang fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2007, har han spillet og turneret i mange konstellationer indenfor jazz, folk, pop, soul, gospel og teater/musical. Fast mand på Det Ny Teater og i bands som Afenginn, der spiller i hele verden og Rune Thosteinsson Patchwork, sidstnævnte i samarbejde med symfoniorkestre fra ind- og udland.
Vi glæder os,
Jazzlige sommerhilsner
Fam. Væhrens