AarhusGuiden

Rutevejledning Website

AarhusGuiden AarhusGuiden er din guide til oplevelser i smilets by. Brug vores hjemmeside aarhusguiden.dk 🪐 AarhusGuiden giver dig overblik over hvad der sker i byen.

På Facebook får du udvalgte highlights, mens du med vores hjemmeside: aarhusguiden.dk, får byens bedste overblik over begivenheder og events i smilets by.. Med din smartphone ved hånden kan du nu med et enkelt tryk se, hvad der er af aktiviteter i Aarhus i dag, i morgen, om en uge eller på en hvilken som helst dato, du måtte ønske.

Sidste chance for en tur ud i det uendelige 🩵På mandag begynder nedtagningen af Den Uendelig Bro, og weekenden bliver de...
23/10/2026

Sidste chance for en tur ud i det uendelige 🩵

På mandag begynder nedtagningen af Den Uendelig Bro, og weekenden bliver derfor årets sidste chance for at snøre skoene og komme afsted.

På vegne af broen siger vi altså snart tak for i år – og på gensyn til næste år! 👏

AARHUS FÅR NY FESTIVAL FOR SERIER OG FILM 🎥🎬Fra 1. til 8. november løber Aarhus Series & Film Festival af stablen for fø...
20/10/2026

AARHUS FÅR NY FESTIVAL FOR SERIER OG FILM 🎥🎬

Fra 1. til 8. november løber Aarhus Series & Film Festival af stablen for første gang. Det sker i et samarbejde mellem Filmby Aarhus og Øst for Paradis, som samler film og serier i ét fælles festivalformat med arrangementer i flere biografer og kulturinstitutioner i Aarhus.

Det bliver otte dage med forpremierer, visninger og samtaler, hvor publikum kan møde nogle af de mennesker, der skaber fortællingerne.

Festivalen byder blandt andet på besøg fra nogle af Danmarks største film- og serieskabere. Du kan f.eks. møde instruktør og serieskaber Anna Emma Haudal og den nyslåede vinder af hovedprisen ved Filmfestivalen i Venedig instruktør May el-Thouky. Også skuespillerne Nikolaj Lie Kaas, Frederik Cilius, Josephine Park og Rosa Gjerluff Nyholm lægger vejen forbi Aarhus.

Ud over filmvisninger, eksklusive smugkig og prisoverrækkelser giver festivalen publikum mulighed for at komme tættere på menneskene bag fortællingerne og få et indblik i, hvordan film og serier bliver til.

➡️ Se hele programmet og find billetter på filmbyaarhus.dk/aarhus-series-film-festival

RUNDVISNING: BANEGÅRDEN BAG FACADEN 🚂Senere i dag (d. 15. oktober) og på søndag (d. 18. oktober) kan du opleve Aarhus Ho...
15/10/2026

RUNDVISNING: BANEGÅRDEN BAG FACADEN 🚂

Senere i dag (d. 15. oktober) og på søndag (d. 18. oktober) kan du opleve Aarhus Hovedbanegård på en helt ny måde.

Som mange andre rejsende har du måske hastet gennem Aarhus H på vej til eller fra dit tog.

Men har du nogen sinde lagt rigtig mærke til den flotte banegårdsbygning med inspiration fra græsk tempel-arkitektur, PH-lysekronerne i forhallen eller vandrehallens træloft, formet og malet som loftet i en gammel togvogn?

Der er lagt op til historiefortælling, når Aarhusguiderne tager dig med på en rejse gennem tiden, og du kommer rundt i banegårdens skjulte krinkelkroge – f.eks. balkonen med en fantastisk udsigt over banegårdshallen. Et sted, som du normalt ikke har adgang til.

Børn under 18 år er gratis 👏

📅 15 & 18. oktober
🕓 14.00 – 15.30
👉 Læs mere på AarhusGuiden.dk

FØRSTE ETAPE AF KONGERUTEN ER ÅBNET 👑🌳Efterårsferien er den perfekte anledning til at komme ud og opleve Kongeruten i Ko...
12/10/2026

FØRSTE ETAPE AF KONGERUTEN ER ÅBNET 👑🌳

Efterårsferien er den perfekte anledning til at komme ud og opleve Kongeruten i Kongelunden. Det er en ny oplevelsesrute på cirka 3,5 km, der snor sig gennem tæt skov, forbi kunstinstallationer og andre kendte attraktioner som Marselisborg Slot og Mindeparken.

Målet er, at endnu flere aarhusianere kommer ud og bevæger sig. Ruten er nemlig udviklet med et fast og jævnt underlag, så alle kan være med. Lige fra motionisten, der snører løbeskoene til forældrene, som tager barnevognen med på tur eller den gangbesværede, der er afhængig af sin rollator.

Der skal lyde en særlig tak til Salling Fondene, hvis støtte har gjort det muligt at realisere projektet, som er udviklet i et samarbejde i Aarhus Kommune mellem Kultur og Borgerservice, Sundhed og Omsorg i Aarhus og Teknik og Miljø.

Men dette er kun første etape. Den fulde Kongerute – et loop på cirka 5 km – forventes at stå klar i 2027, når de store idrætsbyggerier i Kongelunden også er færdige.

Rigtig god efterårsferie! 🍁🍂

EFTERÅRSFERIE I ULVENS SPOR 🐺Ulven er tilbage i dansk natur. Derfor kan du i efterårsferien prøve jobbet som ulveforsker...
09/10/2026

EFTERÅRSFERIE I ULVENS SPOR 🐺

Ulven er tilbage i dansk natur. Derfor kan du i efterårsferien prøve jobbet som ulveforsker hos Naturhistorisk Museum og følge de danske ulves vej gennem Danmark.

Du lærer både, hvad en ulv er, hvordan man kender forskel på en ulv og en hund, og hvordan ulven har udviklet sig siden oldtiden.
Alt dette og meget mere, kan du blive klogere på i efterårsferien på Naturhistorisk Museum ved Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C – lige midt i Universitetsparken!

Husk, at der er gratis adgang til museet for børn og unge under 18 år.

📅 10 – 18. oktober (hele efterårsferien)
⌚ Se åbningstider på Naturhistorisk Museum Aarhus’ hjemmeside

👉 Læs mere gennem linket i kommentarsporet.

TAG PÅ EN KREATIV REJSE TIL GRØNLAND 🇬🇱Mangler din familie planer på lørdag har Børnekulturhuset fyldt weekenddagen med ...
06/10/2026

TAG PÅ EN KREATIV REJSE TIL GRØNLAND 🇬🇱

Mangler din familie planer på lørdag har Børnekulturhuset fyldt weekenddagen med spændende kreative aktiviteter. En grønlandsk myte danner afsæt for de kreative aktiviteter, hvor der både bliver mulighed for at tegne, male eller forme i ler.

Samtidig er der rig mulighed for at blive endnu klogere på Grønlands natur og dyr gennem sanselige og legende aktiviteter.

📅 Lørdag den 10. oktober
🕚 Kl. 11-13 eller kl. 13-15

Læs mere og tilmeld jer på Børnekulturhusets hjemmeside.

10.000 GRATIS TIVOLI-BILLETTER FRIGIVES TIL ÅRETS FRIVILLIGFEST ❤️Frivillige kræfter er en kæmpe gave til Aarhus 🎁Uden d...
01/10/2026

10.000 GRATIS TIVOLI-BILLETTER FRIGIVES TIL ÅRETS FRIVILLIGFEST ❤️

Frivillige kræfter er en kæmpe gave til Aarhus 🎁

Uden dem ville det være en umulig opgave at gennemføre de mange arrangementer og oplevelser som hvert år skaber værdi og glæde for alle kommunens borgere – og som gør Aarhus til et bedre sted at bo.

Derfor er det på sin plads at give tilbage til de ildsjæle, der giver deres tid og energi til Aarhus.

Som en stor tak vender Frivilligfest i Tivoli Friheden tilbage den 4. december. Festen er byens største fejring af frivillige, og den byder på musikalske indslag og en god portion julehygge til alle fremmødte.

Men vigtigst af alt: Tilmeldingen er åben nu, og 10.000 gratis billetter er klar til at blive hentet.

Så tag din frivilligven under armen og book din billet allerede nu – og glæd jer til en aften skabt til jer! 👏

Book din billet her: https://www.aarhusmotion.dk/event/FrivilligFest

OPLEV AARHUS, MENS BYEN BLIVER TIL 👀Har du nogensinde kigget ind på en byggeplads og tænkt: Hvad mon der egentlig sker d...
30/09/2026

OPLEV AARHUS, MENS BYEN BLIVER TIL 👀

Har du nogensinde kigget ind på en byggeplads og tænkt: Hvad mon der egentlig sker derinde?

Fra d. 5.-11. oktober kan du komme tættere på Aarhus og nogle af de steder, der er midt i en forandring.

Under Aarhus Arkitekturuge kan du blandt andet:
- komme med ind bag hegnet i Amtssygehuskvarteret
- tage på byvandringer på bl.a. Trøjborg, Katrinebjerg og Aarhus Ø
- komme helt tæt på originale arkitekttegninger på Aarhus Rådhus
- høre om planerne for Kulbroen og gå på opdagelse i Sydhavnskvarteret
- besøge aarhusianske tegnestuer og få et kig ind i arkitekternes maskinrum
- opleve de internationalt anerkendte arkitekter Dorte Mandrup og Jan Gehl og høre deres perspektiver på arkitektur og byliv

Der er masser at gå på opdagelse i – både for dig, der elsker arkitektur, og dig, der bare er nysgerrig på Aarhus og alt det, der er ved at ske med byen.

👉 Find hele programmet for Aarhus Arkitekturuge og tilmeld dig arrangementerne på arkitektur.aarhus.dk

Foto: Vega Landskab, Dorte Mandrup og Aarhus Kommune

SKØJTEBANEN ER PÅ VEJ TILBAGE ⛸Så sker der noget - opsætningen af skøjtebanen midt i Musikhusparken (som i dag er omdøbt...
29/09/2026

SKØJTEBANEN ER PÅ VEJ TILBAGE ⛸

Så sker der noget - opsætningen af skøjtebanen midt i Musikhusparken (som i dag er omdøbt Thorkild Simonsens Park) er begyndt. Banen er designet specielt til parken og bliver et samlingspunkt for både små og store skøjteglade aarhusianere henover vinteren.

Vi melder ud, når skøjtebanen er klar til brug, men find indtil da skøjterne frem og glæd dig til masser af vinterhygge, motion og julestemning midt i Aarhus 💙

RUNDVISNING PÅ AARHUS RÅDHUS INKL. TÅRNET 💫Oplev Arne Jacobsen og Erik Møllers ikoniske funkisbygning indefra, hør spænd...
22/09/2026

RUNDVISNING PÅ AARHUS RÅDHUS INKL. TÅRNET 💫

Oplev Arne Jacobsen og Erik Møllers ikoniske funkisbygning indefra, hør spændende historier og nyd den måske bedste udsigt over byen fra rådhustårnet. Du vil få mulighed for at se bl.a. byrådssalen, vielseslokalet og de nyrestaurerede klokker – steder, man normalt ikke kan komme ind.

Det er den 26. september kl. 9.30. Mødestedet er ved Aarhus Rådhus' hovedindgang. Prisen er 125 kr/børn under 18 år 50 kr.

Find mere information på aarhusguiden.dk

Adresse

Rådhuspladsen 2
Aarhus
8100

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når AarhusGuiden offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del