Hul

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Hul Live shows straight outta hullet

Vi (og helt sikkert også jer) kommer til at få et travlt efterår!Den 1. oktober præsenterer vi, i samarbejde med PHONO, ...
30/06/2026

Vi (og helt sikkert også jer) kommer til at få et travlt efterår!

Den 1. oktober præsenterer vi, i samarbejde med PHONO, de to mægtige, franske black metal-bands Iffernet og Mourir.

Kan du lidt din black metal rå og atmosfærisk, bliver det en aften du ikke vil gå glip af. Med fine anmeldelser af deres optrædener på blandt andet Roadburn og Hellfest i bagagen, kommer begge bands med anerkendelserne i orden. Det er bestialsk, til tider dekonstruerende, og knusende storladent.

Vi ses på Phono til oktober!

Vi er endnu engang at finde i Byhaven Pumpehuset til Copenhagen Jazz Festival- når vi d. 8. juli præsenterer to fuldstæn...
25/06/2026

Vi er endnu engang at finde i Byhaven Pumpehuset til Copenhagen Jazz Festival- når vi d. 8. juli præsenterer to fuldstændigt vilde impro-rock-jazz projekter!

Psychobillyjazz 3 består af prominente navne kendt fra bands som Kindsight og Bending Backwards. Bandet er ledet af saxofonist, forfatter og gennemført, dansk punkikon Thorsten Sehested Høeg - og i kan godt regne med at blive revet rundt i manegen, når de trykker igennem med deres bestialske punk-jazzeri! I marts udgav de deres debutalbum på Movement Shaped Like a Heart - smid det på til familiefesten og se din bedstemor gå agurk i udestuen!

I kan også opleve Swimming Pool, en voldsom lille duo, ligeledes med dygtige folk fra andre projekter du helt sikkert allerede er fan af (Poptones, 100% wet, Ondskyld osv. osv.). Det er ekstremt dynamisk og intenst musik, som måske smager lidt af jazz - hvis du lige står på hovedet mens du lytter til det. De debuterede i ‘24 men der er ny musik på vej i slutningen af i år.

Der kommer til at være tryk på, så selv den mest opmærksomme jazzfanatiker, eller bare nysgerrige musikelsker, får sit at se til. Det lover vi.

Kom forbi hvis du er lidt træt af jazz standarder og elevatormusik - så tager vi dig med på et lille eventyr. ❤

Hul præsenterer: Psychobillyjazz 3 + Swimming Pool // Byhaven x Copenhagen Jazz Festival

I sidste måned udgav et af Huls absolutte yndlingsbands deres nye EP ‘Hoodie’ - Trader er et ærligt, allestedsnærværende...
16/06/2026

I sidste måned udgav et af Huls absolutte yndlingsbands deres nye EP ‘Hoodie’ - Trader er et ærligt, allestedsnærværende rockband fra Aarhus, som ingen guitarmusik-elsker med respekt for sig selv, burde snyde sig selv for at lære at kende. Med en fængslende lyd og energi som trækker tråde tilbage til 90’ernes Chapel Hill-scene er det tydeligt at Trader kan spise kirsebær med de helt store drenge fra skolegården.

Vi glæder os helt vildt til at præsentere dem for jer på Radar d. 2. oktober - og vi håber at se jer allesammen, både de hardcore Trader-stans (hehe) og jer som er helt friske, fine og nye i Trader-land.

Fang dine billetter på Radars hjemmeside - vi ses!

Vi håber i er klar på en fræk, lille mandagskoncert d. 30. november - vi får nemlig ufatteligt fint besøg af hollandske ...
03/06/2026

Vi håber i er klar på en fræk, lille mandagskoncert d. 30. november - vi får nemlig ufatteligt fint besøg af hollandske Tramhaus når de kigger forbi Radar.

Kendt i hjemlandet for deres voldsomt energiske optrædener og ekstremt sammenspillede post-punk-punk er de helt sikkert værd at give et skud!

Vi er langt fra de eneste som har fået et godt øje til Tramhaus - BBC6, KEXP og selveste Iggy Pop er fans, og det bliver du også venno!

Fang din billet på begivenheden her:
Tramhaus (NL) // Radar

Nyt show i kalenderen!Det er efterhånden længe siden at vi har vist black metal-siden af Hul-bookings, så vi tænkte at v...
22/05/2026

Nyt show i kalenderen!

Det er efterhånden længe siden at vi har vist black metal-siden af Hul-bookings, så vi tænkte at vi var nødt til at gøre noget ved det. Vi er enormt stolte af at præsenterer det 2. (de spiller på VEGA dagen før) show nogensinde i DK med de amerikanske sværvægtere i Krallice.

Ekstremt teknisk, atmosfærisk og selvfølgelig ondt. Krallice har helt siden starten i 2007 skubbet grænserne for hvad black metal kan være. Deres show på dette års Roadburn Festival har trukket de helt fine anmeldelser - og vi kan ikke vente med at trække dem med ned i mørket på HeadQuarters d. 22. oktober!

Som support på aftenen har vi spurgt de lokale helte i Oxx, som med deres avant-hardcore stensikkert nok skal sætte ild under jer. Udfordrende og konfronterende, på den bedst tænkelige måde!

Vi glæder os til at se jer!

Hul præsenterer: Krallice (US) + Support: Oxx

Tak tak tak!Tak til alle jer som kiggede forbi vores lille SPOT-Forspil i torsdags!Kæmpe tak til Spawner + Date Camp + W...
06/05/2026

Tak tak tak!
Tak til alle jer som kiggede forbi vores lille SPOT-Forspil i torsdags!

Kæmpe tak til Spawner + Date Camp + Woody Gunner + Crushing for at lægge alt(!!!) på Radar scenen - sjældent har vi været så stolte over at se nogle af vores egne bookings være så vilde til et show. Hold kæft hvor var i seje allesammen.

Vi er netop kommet os over tømmermændene, dog stadigvæk lidt halv-trætte, efter en helt igennem fantastisk SPOT Festival. Foruden vores egen fest, nåede vi i år rundt og hørte en masse spændende shows (dog stadigvæk kun en promille af hvad vi gerne ville have været til, som det jo skal være på SPOT). Der er meget at være optimistisk omkring på den danske undergrunds vegne - og lige så dejligt er det at se når gode bands får chancen for at komme længere ud, end bare at spille for os og vores venner. Det føles som om at der efterhånden er en god portion seriøsitet omkring DKs rockscene - også selvom vi altid kan arbejde endnu hårdere for den musik som vi tror på. Det har i hvert fald vores ord på, at vi nok skal prøve på.

Næste stop på rejsen er showet med PHONO & Hul: Yvonnes & Bending Backwards i næste uge, torsdag d. 14. maj.

Ps. Den ene af jeres hul-bois formåede selvfølgelig at smadre sin tlf med alle de fantastiske billeder (haha som om) vi havde taget på aftenen. Derfor har vi fået lov af sødeste Bjørn Giesenbauer til at låne hans.

Uhhh venner.I morgen, efter vores frække lille forspil på Radar, ser vi frem mod fredag og lørdag - når SPOT Festival sl...
29/04/2026

Uhhh venner.

I morgen, efter vores frække lille forspil på Radar, ser vi frem mod fredag og lørdag - når SPOT Festival slår dørene op for alvor, og Aarhus står i fuldt flor! Vi ved godt at det kan være forfærdeligt svært at vælge hvad man skal høre, så det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe jer med.

Som vi ser det, er det er ekstremt potent line-up i år, men vi har nu alligevel valgt at skære vores anbefalinger ned til 34 gode i år(!!!) - og for at det skal være rigtigt nemt for jer, har vi samlet de fleste af dem i en playliste. Så har du lige i aften, og i morgen eftermiddag til at få tjekket op på det hele.

Dem som kender os, ved at vi ikke er bange for en øl og lidt yap (efter koncerten) - så ræk endelig ud hvis du ser os til et show.

Så skal du kun sove 3 gange (eller 1 lang gang hvis du er hardcore) inden vi inviterer jer allesammen til det store, fed...
27/04/2026

Så skal du kun sove 3 gange (eller 1 lang gang hvis du er hardcore) inden vi inviterer jer allesammen til det store, fede SPOT-festival forspil-show på Radar, torsdag d. 30. april!

Det fjerde, og sidste band på aftenen, er et af de mest hypede, danske rockbands for i tiden. Spawner har siden deres debut fra ’25, ‘Air is Getting Stranger’ markeret sig som et af de absolut stærkeste, nye kort på indie-scenen i DK - med 3-stemmigt, country-smagende rockmusik med muskuløse, potente riffs og punkenergi, uden at gå ned på de gode melodier. Vi glæder os helt vildt til at træde ind i deres feberdrømmende-univers, og forsvinde ind i deres dynamiske, kontrastfyldte sange - om alt fra ‘tætte relationer’ til ‘uncanny valley’-fornemmelser.

Sov godt - vi ses på torsdag!

Hul præsenterer: Spawner + Crushing + Date Camp + Woody Gunner

Adresse

Aarhus

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Hul offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hul:

Genveje

Del