Aarhus Jazz Festival

14/07/2025

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"I en polariseret og konfliktpræget verden fremstod mødet mellem jazz og bøn i Langenæskirken rørende usentimental og gennemtænkt. Den sprængfarlige trio blev garanter for, at den gode vilje ikke resulterede i kunstneriske kompromiser. Til gengæld fik vi en stærk musikalsk fortolkning af evangeliet.

Jeg kommer lidt for sent til JazzGudstjeneste i Langenæskirken og træder direkte ind i værket “Uhørt” med Olga Witte (organist), Kresten Osgood (trommer), Julie Kjær (saxofon) og med udsigt til præsten og den samlede menighed.

Det er dog svært at vide, hvem der er publikum og hvem, der er menighed. Hvem er der for musikken, og hvem er der for Ordet?

Kirken er stuvende fuld, da trioen kaster sig ud i et musikalsk drama af en anden verden. Som støder de bombastisk sammen i en tordensky. De rumler og bumler og (tromme)slagene rammer kirkerummet som spidende lyn med stor præcision, uden dog at gøre skade. Tværtimod. Musikerne svimler kaleidoskopisk afsted, som om de hvirvler rundt i en spiral, der tiltager i intensitet. Som børn der leger vildt men uden at slå sig på hinanden. Lidt indespærrede måske? Men i opbrud. De er enige om at gå til den og ved, hvor de vil hen. Saxofonen løfter ulydigt det hele op i det himmelske. Tal om vækkelse.

Da stykket er færdigt bliver der helt stille. En ældre herre løfter hænderne klar til bifald, men tøver. Hans kone kigger i min retning.

'Hvorfor er der ingen der klapper?' siger hun højt uden dog selv at klappe. Jeg nikker anerkendende og begynder at klappe. Men ingen følger trop. På et gulvtæppe bagerst i kirken tumler en 3-4 årig dreng rundt med nogle legesager - en ambulance i hvid plastic. Han kigger mig direkte ind i øjnene.

Præsten begynder sin prædiken, der tager udgangspunkt i Jesu lignelse om splinten og bjælken fra Matthæusevangeliet. Musikken giver endnu mere mening nu. Kan en blind lede en anden blind? "

Læs artiklen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1544&l=da

Skrevet af Karin Grand
Fotos af: Hreinn Gudlaugsson
Tegninger af: Victoria Elaine .victoria

14/07/2025

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"Aarhus kan godt li’ amerikanske sangerinder. For få dage siden var det Norah Jones og søndag blev det sangeren Madeleine Peyrouxs tur. Hun besøgte et næsten fyldt Musikhus. Her var hun også i både 2022 og -23, så hun er langt fra ukendt for aarhusianerne og deres musikalske venner

Et veloplagt publikum kom flydende ind over den flotte nye musikhus-park. Det modne publikum mødte venner og bekendte i foyeren. Alle var klart sat op til en hyggelig og rolig aften – og sådan blev det også.

På scenen kom Madeleine Peyroux med sin guitar og keyboardspilleren Andy Erzin, basisten Barak Mori og trommeslageren Graham Hawthorne. Det er hendes faste backing, og som også tidligere har støttet Madeleine i Aarhus. Til denne koncert havde Madeleine desuden medbragt guitaristen Jon Herington. En skattet amerikansk sideman og studiemusiker.

Fra de første ord fra scenen omtalte hun sit Amerika med en distance, der fortalte, at hun ikke var helt på det rene med det amerikanske samfunds udvikling. Ordene bragte erindringer frem om de borgerettigheds kampe, der var allerede i 60’erne og 70’erne. Madeleines forældre, der ofte omtales som lidt hippieagtige, har sikkert været en del af disse liberale, som talte folk som Joan Baez, Herry Belafonte og Nina Simone. Forældrene drog med deres pige til Frankrig. Her blev de så skilt, og teenagepigen Madeleine begyndte alene at optræde (og samle penge) som gademusikant i Paris. Hendes repertoire var kendte jazz- og bluessange. Udover den amerikanske musikultur fik hun sikkert også et tilskud af den franske populærkultur med sangere som Edith Piaf"

Læs artiklen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1543&l=da

Tekst af : Jørn Gade
Fotos af: Bo Petersen

14/07/2025

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"Solskin, swing og stående bifald. Jazzen fylder Klostertorv med humor, varme og nærvær – fra McEwans britiske spas til Teschas danske jazzperler

Solen viste sig fra sin gavmilde side med Verdens hyggeligste trio på Klostertorv i andet sæt, som jeg akkurat fik med søndag eftermiddag. kke helt sandt, da trioen talte 4 mand. Men hyggelig? Så sandelig!

Publikums yndling, Tom McEwan på trommer, sang og spasmageri havde tilsyneladende vundet et fyldt torvs hjerter og sympati. Flere generationer har oplevet denne elskelige charmetrold på slap line og med stor musikalitet. De kender ham blandt andet fra Culpeper i 70'erne, Klyderne med fx. Jesper Klein, børne TV med Omsen og Momsen og Ude på noget. Og hvor livsbekræftende, at der inde i en 184 årig (annonceret fra scenen) kan rumstere et så stærkt levende legebarn!

Okay, træk godt ca 100 år fra, men alligevel.

Stærkt hyggeligt må det også være for bassist Oliver, at optræde med sin far.

Gamle travere blev taget under behandling og frisket op, og generelt oplevede man en legesyge og impulsivitet, som gjorde musikken både nærværende og smuk, og i mine ører fjernede al tænkelig rust fra "another day at the office".

Man nød at spille sammen! Og vi mærkede det, sammen med stort overskud og indlevelse"

Læs artiklen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1540&l=da

Tekst af: Henrik Christiansen
Tegning og fotos af: Anya Winqvist

14/07/2025

Vores hjemmeside driller her til formiddag - vi arbejder på at løse det… Her er dagens program fra vores trykte program, som du finder bl.ai Musikhuset og på alle biblioteker mm

14/07/2025

Kl. 10.00 og kl 11.00 er der børnejazz og jazzlegeplads på Verdenspladsen i Gellerup
https://jazzfest.dk/artist.php?id=6054&l=da
https://jazzfest.dk/artist.php?id=5927&l=da

15.00 Brev Til Georg Riedel med Simon Toldams oktet
https://jazzfest.dk/artist.php?id=6009&l=da

Kl. 19.00 Årets artist residency med den norske trommeslager P**l Nilssen-Love skydes i gang på Papirlageret i Sydhavnen
https://jazzfest.dk/artist.php?id=6051&l=da

kl. 19.30 Musikhuset Aarhus præsenterer Hanne Boel & Carsten Dahl
https://jazzfest.dk/artist.php?id=5814&l=da

kl. 20.00 Går guitaristen Robben Ford på scenen med Chris Minh Doky Band. Chris Minh Doky er kendt for sin unikke, melodiske måde at spille kontrabas på.
https://jazzfest.dk/artist.php?id=5842&l=da

Herudover kan man opleve koncerter med blandt andre Rasmus Sørensen Trio, Ipek Yolu, Eljo, I Think You’re Awesome og Steen Rasmussen Trio feat. Celso de Almeida.

13/07/2025

Tv 2 Østjylland var forbi vores jazzlegeplads i dag. I morgen rykker den til Verdenspladsen i Gellerup, på torsdag er den på Dokk1 og på lørdag på Institut for (X), Godsbanen, Aarhus

Se hele indslaget om legepladsen i nyhedsudsendelsen fra i dag.
https://www.tv2ostjylland.dk/boern-og-jazz-gaar-haand-i-haand

Hele ugen kommer Aarhus Jazzfestival til at fylde byen med musik og arrangementer. Også i Øst for Paradis, hvor der søndag var jazz for de mindste.

13/07/2025

FORPREMIERE TIL AARHUS JAZZ FESTIVAL 🎷

Fredag den 18. juli kl. 19.00 kan du se filmen KØLN 75 til en forpremiere i Øst for Paradis i samarbejde med og ✌️

Glæd jer til en underholdende, livsbekræftende og rørende musikalsk drama om en ukuelig 18-årig kvinde, der skrev jazzhistorie.

Vera Brandes får mod alle odds arrangeret jazzikonet Keith Jarrett til at give koncert i byens operahus og den unge ildsjæl går i gang med at realisere sin livsdrøm.

Filmen fortæller dermed den sande historie bag en af ​​de bedst sælgende jazzplader gennem tiderne, nemlig Keith Jarretts ”Köln Concert” fra 1975.

Find billetter på www.paradisbio.dk 📽️

13/07/2025

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"Eksperimenterende og tryllebindende klostertoner, må få munke og nonner til at nynne.

Det er ikke let at finde en ledig stol denne livgivende og lune lørdag, men det lykkes i sidste sekund, at finde en plads foran scenen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg er gået ind til, udover at med jazzmusik er alt muligt. Hele verden åbner sig. Alting kan ske. Set fra skyernes side ser det sort ud, men så starter showet heldigvis.

“Velkommen til Jazz Festival”, siger Jesper Riis - “Vi forsøger at spille solen frem med ‘On the sunny side of the street”.

Et eksperimenterende musikmøde mellem nogle af landets mest respekterede jazzfolk er i færd med at folde sig ud foran et imødekommende og fyldt torv. Der er friske, funklende fadøl, lyseblå balloner ved bordene, og de grønne blade på træerne bevæger sig i en svag vind.

Ud over kapelmester og trompetist Jesper Riis forkæles de fremmødte af musikerne Rasmus Lund på trommer, Frederik Sakham på bas, Mads Riis på guitar og Mark Chemnitz på vokal og tangenter.

Ben Tuckers “Comin’ Home Baby” fremføres bevægende og smukt.

Der er leg og spontanitet i luften. En kraftfuld og opløftende energi overføres til publikum.

Mark Chemnitz fascinerer og overvælder med sin emotionelle og ekspressive vokal.

Tangenternes improvisatoriske udtryk smelter sammen med Jesper Riis’ stilfulde, historiefortællende trompet, Rasmus Lunds stramme, rytmiske flow, Mads Riis’ melodiske, sikre guitarspil samt Frederik Sakhams tunge, stabile og harmoniske bund"

Læs artiklen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1539&l=da

Tekst og foto af Mette Breckling

13/07/2025

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"Dekonstruktion af Sovjetisk propagandamusik med klangbund i barndommens sørgemarch er en melankolsk og gribende alkymistisk affære

-Jeg voksede op i et område, som jeg ikke kunne komme ud af, og hvor ingen kunne komme ind. Systemet var bygget på frygt. Det var med livet som risiko, hvis man prøvede at slippe ud. Derfor har jeg valgt at gøre, hvad jeg gør,fortæller Maria Faust.

Hun befinder sig med sit 8 mand store orkester i den gamle byrådssal på KØN, hvor hendes koncert indledes med en samtale med Marie Norman Nyeng. Den historiske bygning er tidligere politistation og blev efter luftangrebet på det besatte Universitet byens hovedkvarter for Gestapo under anden verdenskrig. Rammen er sat for en tankevækkende og følelsesfuld oplevelse.

Den herboende estiske saxofonist, komponist og bandleder skal fremføre sit stykke “Sacrum Facere - marches rewound & rewritten”, hvor hun har dekonstrueret musikalske mønstre fra den Sovjetiske propaganda musik, hun voksede op med som barn.

-Jeg ville finde ind til det sted, hvor vi overgav vores frihed. Hvis du lytter efter, kan du høre tricksene, fortæller hun.

Det forføriske i teksterne kan forstås af alle aldre og mentale niveauer, det er meget direkte. Det er opløftende musik i a og e-dur, der tilbyder løsninger. Der er ingen smerte, kun feelgood. Intet der får dig til at tænke. Den er tryg.

- Marchmusikken formidler store idéer om utopier tilført folkekultur. Den opfordrer os til at blive ét, og den er løfterig. Samme mønster for “moderlandet” går igen i alle kulturer, også her. Vi vil alle gerne høre til.

Faust emmer intenst af både varme og harme. Hun venter ikke på det første spørgsmål fra Nyeng, men går selv i gang med at tale. Hun udstråler autoritet og den form for glødende indignation, der kan føre til kunst, når den brænder i et stort talent - og det gør den her.

-Jeg vil gerne være som et fyrtårn. Ikke en der peger på, hvad der er rigtigt eller forkert, men på det som er gemt, siger hun"

Læs artiklen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1536&l=da

Skrevet af Karin Grand
Fotos af Henning Espersen og Hreinn Gudlaugsson

13/07/2025

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"Hvorfor gå i seng efter klokken 22-nyhederne på tv, når der er go’ live musik.

Der var dampende varmt i HeadQuarters lokaler, da publikummerne lørdag aften ved 22-tiden blev lukket ud efter arrangementet ”A Night In New Orleans”. Der havde været stuvende fyldt til det faste jazzuge-arrangement. Personalet på HeadQuarter gjorde sig klar til ”Late Night Jam” kl. 23.

Ved disse jamsessions indbydes såvel musikere, der i løbet af dagen har underholdt i byen, og alle andre, der mener, at de kan håndtere et instrument på scenen. Disse midnats-træf er fast på programmet hver dag i jazzugen indtil næste lørdag.

Ved denne lørdags night-jam, hvor der også var stuvende fuldt, var det musikalske ansvar for scenen blevet lagt på skulderne af bassisten Morten Ankerfeldt. Han havde været tidlig oppe som musiker til dagens første jazz-arrangement – børnejazzen i Musikhuset, og nu var han på igen. Han havde fået lovning om, at guitaristen Jascha Briand og trommeslagerne Jens Emil Jensen ville være med til at lægge bunden i aftenen jamsession. Tre numre med trioen – og hvem ville så dukke op og give en musikalsk bidrag?

Det skal bemærkes, at Århusdrengen Jascha Briand netop er vendt efter fem år i Berlin. Snart rejser han til at New York for at afslutte sin master studier.

Som med lotto kan det være knald eller fald, om der dukker nogen op. Der gik ikke lang tid, så dukkede der en musiker op med en bambusfløjte. Senere dukkede der en ung mand op med sin trompet. Han, Erland Rolfsen fra Oslo, var på besøg hos sin århusianske kæreste og skulle allerede den følgende dag hjem til Oslo, hvor han studerer musik på andet år. Kærlighed kan også betyde musik.

Flere musikmennesker op gav deres besyv med. En ældre mand kom med sit flygelhorn og blev næsten fast medspiller i ikke mindst bebob-numre. Så fint og flot at kaste sig ud med professionelle. Herligt!"

Læs artiklen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1535&l=da

Skrevet af Jørn Gade
Fotos af Jørgen Nielsen

13/07/2025

Reportage fra jazzlive-redaktionen:

"På havnen i det sydlige Aarhus gik verden måske under i aftes, da den radikale lyddesigner Andrew McKensie lod skingre lyde reflektere i Sydhavnens industrielle bygninger. Brutalt og destruktivt, men samtidigt fascinerende. Var det slutspil for en forældet industri-kultur eller skamløs nydelse af det grimme? Svært at sige, men en broget skare lyttede intenst med

Klokken nærmer sig 20.30. Omkring 40 mennesker er efterhånden samlet ved en bred trappe foran den anonyme grå betonbygning langt ude i Sydhavnen Her holder kunstnergruppen KH7 til. KH7 er mest et administrativt kunstnerfællesskab, siger
onas til mig tidligere på dagen, da jeg har en lille telefonsnak med ham. KH7 er en blandet kunstnergruppe, som ifølge Jonas primært holder sammen, fordi de er rigtig gode kollegaer.

Jonas er lydtekniker på aftenens ”koncert”, og det viser sig, at vi ikke skal ind i den grå bygning. I stedet trækker den bogede skare, en pæn blanding af unge og ældre, rundt om bygningen. Her står vi så på en lille asfalteret plads.

Vi står op ad et ståltrådshegn, der øverst oppe afsluttes med hele tre lag pigtråd. Pigtråden skal sørge for, at ingen kravler over og ind til den monstrøse virksomhed. Derinde snor stålrør, gamle og nye, tykke og tynde, sig om og mellem fabrikkens betonbygninger. Et formidabelt kaos – et virvar, som får mig til at tvivle på om det, der er i rørene nogensinde finder ud. Måske ikke; i hvert fald er der noget brutalt og fremmedgørende over et sådant industrielt Klondike.

Og lyden, vi hører, er brutal og fremmedgørende - rejser sig hurtigt og vrider sig metallisk skingert. Den strømmer ud af to åbne vinduer på 3. sal i den grå bygning, hvor to retningsorienterede højtalere ses og høres. Værket, vi skal overvære, er komponeret til stedet af The Hafler Trio, som ikke er nogen trio, men da det gik højest, for nogle år siden, var en duo – i dag består The Hafler Trio af den engelske lyddesigner Andrew McKensie."

Læs artiklen her: https://jazzfest.dk/jazzlive-blog.php?id=1526&l=da

Skrevet af Jan Hyldig
Fotos af Katharina Ya .ya.memories