Aalborg Kanonlaug

Aalborg Kanonlaug Aalborg Kanonlaug stiftet 18. november 1995

Aalborg Kanonlaug er stiftet af en række af byens gæve borgere og har som primært formål ved kanonsalutering at hædre danske søhelte samt festliggøre byens mærkedage og forskellige arrangementer samtidig med at traditionen for kanonsalutering bevares.

💥 Nyt fra Aalborg Kanonlaug: Traditioner, fællesskab og krudt i vente! 💥Vi har haft gang i en masse spændende ting i Aal...
09/04/2026

💥 Nyt fra Aalborg Kanonlaug: Traditioner, fællesskab og krudt i vente! 💥

Vi har haft gang i en masse spændende ting i Aalborg Kanonlaug, og vi vil gerne dele en lille opdatering med jer alle.

Standerhejsning med respekt for byen 🇩🇰 Tirsdag den 7. april markerede vi vores årlige standerhejsning. Her udførte vi den traditionsrige Aalborg Honnør, som altid er et stolt øjeblik for lauget. Vi havde også planlagt en salutering, men grundet de triste hændelser med skyderi i Aalborg midtby valgte vi at aflyse denne del. Vi har stor forståelse for situationen og prioriterede naturligvis roen i byen i det givne øjeblik.

Nye uniformer på vej 👔 Det sidste års tid har vi lagt mange kræfter i at søge midler til en tiltrængt opdatering af vores uniformer. Vi er ikke helt i mål med finansieringen endnu, men vi mærker god opbakning og er overbeviste om, at vi nok skal nå i mål, så vi kan præsentere os fra vores allerflotteste side fremover.

Glæd jer til sommer! ☀️ Vi arbejder lige nu på højtryk med planlægningen af et spændende sommer arrangement. De fleste detaljer er ved at falde på plads, og vi venter blot på de sidste bekræftelser. Vi glæder os meget til at fortælle meget mere, så snart vi er klar til at løfte sløret!

Oplev os til Carrus Navalis på lørdag! 🎭 Allerede nu på lørdag den 11. april kan du møde os i bybilledet. Vi deltager nemlig i årets Carrus Navalis sammen med Aalborg Karneval. Vi drager rundt i Aalborg og saluterer på følgende steder:
• 📍 Nordkraft (Startsted)
• 📍 Gabels Torv
• 📍 Nytorv
• 📍 Frøspringvandet
• 📍 Aalborg Historiske Museum
• 📍 Bredgade
Kom forbi og hils på os og få et brag af en oplevelse! Vi glæder os til at se jer.
Hilsen Aalborg Kanonlaug 💣✨


Kære publikum,Tilbage i 1998 startede Aalborg Kanonlaug en tradition med at udnævne Årets Kanon. For at gøre sig fortjen...
31/12/2025

Kære publikum,
Tilbage i 1998 startede Aalborg Kanonlaug en tradition med at udnævne Årets Kanon. For at gøre sig fortjent til denne hædersbevisning skal vedkommende person eller institution have "gjort det lidt sjovere at være aalborgenser eller nordjyde" – og gerne "sat Aalborg og Nordjylland på verdenskortet".

I dag skal vi fejre en mand, der i over tre årtier har bragt glæde, latter og gode historier ind i tusindvis af nordjyske hjem.
En karriere fyldt med mod og hjerte

Vores prisvinder startede sin karriere på TV Aalborg i 1986, og blev i 1988 ansat som sportsjournalist på det nyetablerede TV2 Nord. I de følgende 37 år blev han en uundværlig del af det nordjyske mediebillede.

De fleste kender ham nok bedst fra programmet "Mogens kom forbi" – en orangefarvet VW Boble med tre citronmåner i forruden, der i 10 år rullede ind i de små landsbyer og flækker. Sammen med sin faste fotograf Ivan skabte han uforglemmelige øjeblikke for almindelige nordjyder, der fortjente en anerkendelse eller havde rund fødselsdag.

Men hans repertoire rakte meget længere. Fra at spille bingo med Peter Skram, til skæve sportsudsendelser og programmer med handicappede og udviklingshæmmede – han turde tage de historier, som andre måske ville gå udenom.
Priser og anerkendelse
Hans arbejde har ikke gået ubemærket hen. Maren-prisen har han modtaget hele to gange – senest for programmet om Danmarks dårligste fodboldhold fra Ulsted. Dertil kommer Kristelig Lytter- og Seerpris for indslag med handicappede, samt fire andre priser. I alt syv anerkendelser for at gøre journalistik med hjerte.

Han har dækket kommunal- og landsdækkende valg, lavet sommerprogrammet Parasollen, talt med de kongelige, været på turné med Allan Olsen, og endda uddelt indsamlede brugte briller fra Nordjylland i Tanzania. Kontakten til de mange tusinde nordjyder gennem årene har sat varige spor.
Stadig i svinget

Efter sin fratrædelse fra TV2 Nord stod flere medier klar til at ansætte ham. I dag arbejder han som freelancer på Nordjyskes online medie LigeHer.nu, hvor han dækker hele Nordjylland – fra Skagen i nord til Hobro, og til Thy og Mors med sport.
Og nu – for anden gang

I dag er det 25 år siden, han første gang modtog prisen som Årets Kanon. Og i dag får han den igen.
For hvem har gjort mere for at sætte Nordjylland på landkortet med varme, humor og ægte menneskelighed?
Glaskanonen er skabt af glaskunstner Rikke Precht fra Lønstrup, som har stået for trofæet de sidste mange år.

Det er mig en stor glæde at udnævne Mogens Jørgensen til Årets Kanon 2025!

Aalborg Kanonlaug ønsker alle et godt nytår

#2026

Igen i år deltager Aalborg Kanonlaug i årets nytårshøjtidelighed på Budolfi Plads onsdag den 31. december.
24/12/2025

Igen i år deltager Aalborg Kanonlaug i årets nytårshøjtidelighed på Budolfi Plads onsdag den 31. december.

22/12/2025

🎄 Glædelig jul og godt nytår fra Aalborg Kanonlaug! 🎆

Kære medlemmer, venner og samarbejdspartnere

Året går på hæld, og vi vil gerne sende en stor tak til alle jer, der har været med til at gøre 2025 til endnu et stærkt år for fællesskab, traditioner og gode oplevelser med Aalborg Kanonlaug.

Fra saluteringer og arrangementer til hyggelige timer i godt selskab – jeres engagement og gode humør gør hele forskellen.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul fyldt med varme, nærvær og gode stunder.
Og når vi træder ind i det nye år, glæder vi os til endnu flere fælles oplevelser, højt brag og stærke traditioner sammen med jer.

På vegne af Aalborg Kanonlaug – tak for året der gik, og på gensyn i 2026!

25/08/2025

2 særlige begivenheder på Aalborg Havnefront

Indvielse af “Kanonparken” ved Aalborgs borgmester og højtideligholdelse af Aalborg Kanonlaugs 30 års fødselsdag.

Begge dele sker på Havnefronten ved Aalborg Kanonlaugs Flagspil, der i dagens anledning vil stråle med alle sine flag med Dannebrog øverst.
Begivenheden finder sted midt under Aalborg Regattaen, så Aalborg Havn vil være fuld af spændende ældre skibe, der vil være en perfekt ramme om begivenheden.
“KANONPARKEN” – Anledningen til at indvie “Kanonparken”, som er den lille park mellem Limfjordsbroen og restaurant Bones, bunder i, at Aalborg Kanonlaug fra National
Museet har modtaget 2 store støbejernskanonrør, hvor hvert rør alene vejer 384 kg. Begge kanonrør er Nielsen type 635 III og stammer fra 1840. De blev i 1849 udlånt til
slaget ved Isted d. 25. juli 1850 og deltog også i kampen ved Frederikstad. Efter endt felttog blev de afleveret til Københavns Arsenal d. 8. marts 1851. I 1853 fik kanonerne
indsat fænghulstapper og d. 7. juli 1865 blev de taget ud af brug, da de hver havde udskudt 1.286 skud.

Begge kanonrør har Kanonlauget renoveret og bygget nye rappertter til, så de nu fremstår lige så flotte og imponerende som i 1840. Disse to store kanoner er placeret på dækket ved Flagspillet ved Golitahs bro. Foruden 6 mindre paradekanoner råder Aalborg Kanonlaug over yderligere 3 store gamle kanoner. Disse bliver nu baggrunden for etablering af “Kanonparken”, idet de vil blive udstillet her. – en ny Aalborg Attraktion, der vil være et naturligt supplement til Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum samt Springeren.

AALBORG KANONLAUG 30 ÅR – Lauget blev tilbage i 1996 startet af en flok ildsjæle, der havde og har fokus på gamle kanoner. Lauget startede i Kælderen under den
daværende restaurant Ellen Marsvin i Østerå.
I 2002 blev de nuværende lokaler under Limfjordsbroen taget i brug og i 2006 blev Flagspillet på kajen ved “Goliaths bro” etableret. Lauget har i næsten alle årene haft 34-38 medlemmer, og har arbejdet med kanoner, herunder at lære at lade og skyde med dem i henhold til reglerne, ligesom
bemeldte regler gennem årene har betydet løbende uddannelse til Laugs medlemmerne.

De siger næsten sig selv, at det er en fantastisk ting for Aalborg Kanonlaug, at kunne fejre
30 års jubilæum med indvielse af den nye Kanonpark på Aalborg Havnefront

Dette vil som sagt ske med et indvielses program, der tæller musik af Jammerbugt Garden, taler af borgmester Lasse Frimand Jensen og Oldermand Flemming Toppenberg Poulsen.

Så er der en arbejdsgruppe igang med agøre kanoner klar til åbningen af Kanonparken fredag den 29. august.
09/08/2025

Så er der en arbejdsgruppe igang med agøre kanoner klar til åbningen af Kanonparken fredag den 29. august.

Adresse

Strandvejen 10, 1. Sal
Aalborg
9000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Aalborg Kanonlaug sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del