Business Car Lillebælt

Business Car Lillebælt Forretningskørsel, VIP kørsel, transfer til og fra lufthavne/hoteller, mv. Kontakt på: [email protected]

10/06/2026

Business Car Lillebælt bliver en del af Business Car Denmark og Dansk Limousineservice

Business Car Lillebælt tager nu et vigtigt skridt ind i fremtiden og bliver pr. 1. juli 2026 en integreret del af Business Car Denmark og Dansk Limousineservice – Danmarks største limousinevirksomhed.

Sammenlægningen styrker virksomhedens position på markedet og giver kunderne adgang til et endnu stærkere landsdækkende netværk, flere ressourcer og et udvidet udvalg af transportløsninger.

Som en del af integrationen bliver Business Car Lillebælt den jysk-fynske afdeling i organisationen, men nu under brandet Business Car Denmark, og vil fortsat betjene både eksisterende og nye kunder med den samme høje kvalitet, fleksibilitet og lokale forankring, som virksomheden er kendt for.

For kunder og samarbejdspartnere vil overgangen være præget af kontinuitet. Søren fortsætter i virksomheden og vil fortsat være den daglige kontaktperson i området, og kan som hidtil kontaktes direkte på telefon og e-mail.

Med sammenlægningen styrkes virksomhedens kapacitet inden for erhvervskørsel, VIP-transport, chaufførservice, lufthavnstransfers og limousinekørsel i hele Danmark.

Morten Rix-Møller som ejer Business Car Denmark & Dansk Limousine Service udtaler, at han glæder sig at blive repræsenteret med en afdeling i Jylland, som fremadrettet vil sikre, at vi kan servicere eksisterende og nye kunder med vores egne biler på Fyn og i Jylland. At blive landsdækkende er en milepæl for organisationen, og vi glæder os til at tage i mod eksisterende og nye kunder og tilbyde ydelser i hele landet, ligesom vi glæder os til samarbejdet med Søren.

Adresse

Fredericia
7000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Business Car Lillebælt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del